Kopi-krigen: Tram beklager dybt

Tram beklager dybt og trækker alle udtalelser om Kenneth Plummer tilbage

Kenneth Tram startede kopi-krigen, da han skrev sit facebook-opslag den 11. juni. Foto: Stine Tidsvilde
Kenneth Tram startede kopi-krigen, da han skrev sit facebook-opslag den 11. juni. Foto: Stine Tidsvilde
Følg Erhverv

Den mest hidsige kopi-krig i Danmark længe er formelt blevet afsluttet.

Krigen brød ud, da iværksætteren Kenneth Tram hængte den forhenværende generaldirektør for DR, Kenneth Plummer, ud på facebook med beskyldninger om, at Plummers virksomhed Roland A/S havde tyvstjålet en idé til en mikrofon-vindhætte til mobiltelefoner.

Kopi-krigen fortsætter: Nu taler Tram endelig

Tram havde vist sin idé til Plummer under et møde, og seks måneder efter så Tram det, der lignede hans produkt, blive solgt i Netto.

Det blev til grove beskyldninger på Facebook. Opslaget gik viralt og blev delt over 17.000 gange.

Kopikrig eksploderer: Her er Plummers ultimatum

Kenneth Plummer truede med injuriesag og dementi, og Netto valgte at fjerne varen på grund af sagen.

Det er nu blevet til, at Tram på sin Facebook-side trækker alle beskyldninger tilbage og beklager dybt. Han er tilsyneladende blevet tvunget til at spise et juridisk hold kæft-bolche:

Det skriver Tram på Facebook

'Jeg har erfaret, at jeg i mine opslag på Facebook den 11.... og 15. juni og i diverse medier har fremsat urigtige beskyldninger mod Ronald A/S og Kenneth Plummer. Dette beklager jeg dybt og jeg trækker alle mine tidligere udtalelser om Ronald A/S og Kenneth Plummer tilbage.'

 

Plummer om kopi-sag: Det er groft injurierende

Hans beklagelse er kun blevet delt 40 gange.

- Jeg har ikke yderligere kommentarer. Sagen er lukket. Jeg har mødt Kenneth Plummer - og alt er godt - tak, siger Kenneth Tram til Ekstra Bladet.

Sagen kort

Søndag 11. juni anklager iværksætteren Kenneth Tram fra firmaet Phoamy Kenneth Plummer og hans firma Roland A/S for at have kopieret en såkaldt vindhætte til mobiltelefoner, som Phoamy har solgt siden slutningen af 2015.

Det sker i et Facebook-opslag, der senere går viralt. Her påstår Tram, at Plummer har tyvstjålet idéen til vindhætten, efter at de to herrer sad til møde sammen i februar 2017.

Plummer afviser kategorisk og fremviser overfor Ekstra Bladet to ordrebekræftelser på vindhætten fra sommeren 2016. Det skal bevise, at han ikke stjal ideen.

Plummer truer nu Kenneth Tram med en stævning, hvis ikke han trækker sit Facebook-opslag tilbage og kommer med et dementi.

Roland A/S er kendt for at have mange kopi-sager. Ifølge TV2 har der mindst været otte andre lignende sager.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.