Kræver karantæne til tidligere Scanleasing-ledelse

Såvel tidligere direktion som bestyrelse indstilles til konkurskarantæne som følge af blandt andet 'overtrædelse af årsregnskabsloven', 'ulovligt ledelseslån' og 'grov tilsidesættelse af bestyrelsens pligter'

Sagen kort: Scanleasing er gået konkurs, og direktør Peter Larsens Aston Martin er solgt på auktion

Følg Erhverv

Kender du noget til sagen? Kontakt journalisten direkte her.

Nok var Peter Larsen direktør og ejer af Scanleasing, men selskabets daværende bestyrelse risikerer nu konsekvenser som følge af selskabets forretningsgang.

Det fremgår af information sendt til kreditorerne, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Flere kendte leasede biler af Scanleasing, og selskabet fremstod poleret med showroom i Axel Towers over for Tivoli i København. Men selskabet var bag den polerede facade i store økonomiske problemer. I første omgang blev det forsøgt at redde selskabet med en rekonstruktion. Men siden gik selskabet konkurs.

Fed fidus
Selskabets direktør og ejer, Peter Larsen, og Scanleasing bliver efterforsket af Bagmandspolitiet. DR har tidligere afdækket, hvordan Scanleasing har været under mistanke for afgiftsfusk.

Og nu risikerer den tidligere ledelse altså også at blive frataget muligheden for at lede selskaber.

Artiklen fortsætter under billede ...

Tv-udsendelsen 'Top Gear' holdt pressemøde i Scanleasings lokaler, inden den polerede overflade hos selskabet krakkede. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan.
Tv-udsendelsen 'Top Gear' holdt pressemøde i Scanleasings lokaler, inden den polerede overflade hos selskabet krakkede. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan.
 

Konkret vil kuratorerne i konkursboet efter Scanleasing have den samlede ledelse i konkurskarantæne, fordi det efter en ’samlet vurdering’ er kurators ’opfattelse, at der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse.’

I alt oplistes ni punkter som baggrunden for indstillingen. Blandt andet:

Ført bag lyset
Overtrædelse af årsregnskabsloven, 'ulovligt ledelseslån', 'grov tilsidesættelse af bestyrelsens pligter', 'overtrædelse af bogføringsloven' og 'betydelige tab for selskabets kreditorer.'

Ud over Peter Larsen kræves Jannik Sloth, Jesper Dahlsgaard, Kristoffer Sundberg, Ulrick Havndrup og Anders Alexander Øbro-Hansen i konkurskarantæne.

Artiklen fortsætter under billedet...

Scanleasings fallerede direktør Peter Larsen ønsker ikke at tale om sagen. Foto: Lasse Lagoni
Scanleasings fallerede direktør Peter Larsen ønsker ikke at tale om sagen. Foto: Lasse Lagoni

Anders Alexander Øbro-Hansen meddeler kortfattet, at han føler sig ført bag lyset af Peter Larsen, og at hans advokat har gjort indsigelse mod konkurskarantænen. Samme melding kommer fra Kristoffer Sundberg.

Peter Larsen ønsker ikke at udtale sig, mens resten ikke er vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelse.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.