Kræver svar fra Kofod i burger-gate

SF's udenrigsordfører kræver nu svar på, hvordan den udskældte burgerkæde Hungry Dane kan være en del af verdensudstillingen i Dubai på Danmarks vegne

Karsten Hønge (SF) vil have svar på, hvordan Hungry Dane kan repræsentere Danmark ved World Expo. Arkivfoto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Karsten Hønge (SF) vil have svar på, hvordan Hungry Dane kan repræsentere Danmark ved World Expo. Arkivfoto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix

Kender du noget til sagen? Kontakt journalisterne direkte ved at klikke her.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bliver nu afkrævet svar på, hvordan burgerkæden Hungry Dane og dens ejer, Peter Kolos, kan repræsentere Danmark ved World Expo i Dubai i næste måned.

Burgerkæden blev i august kåret til vinder af konkurrencen Danmarks Bedste Burger, men efterfølgende har konkurrencens dommere sat spørgsmålstegn ved dens ægthed.

Artiklen fortsætter ...

Der bliver nu sat spørgsmålstegn ved, om Peter Kolos kan repræsentere Danmark med Hungry Dane ved World Expo. Pr-foto
Der bliver nu sat spørgsmålstegn ved, om Peter Kolos kan repræsentere Danmark med Hungry Dane ved World Expo. Pr-foto
 

Det får Karsten Hønge, udenrigsordfører for SF, til at stille spørgsmål til Jeppe Kofod.

- Jeg sender et spørgsmål til ministeren, om vi i Danmark kan stå inde for at have et firma med en sådan forhistorie med i den danske delegation? siger Karsten Hønge til Ekstra Bladet.

TV 2 Lorry har desuden fortalt, hvordan ejeren af Hungry Dane, Peter Kolos, selv har opfundet konkurrencen Danmarks Bedste Burger.

Skal ikke misbruge Danmarks navn
Tidligere har en af dommerne, Martin Guf Becker, tidligere tv-kok, sagt til Ekstra Bladet:

- Jeg vil gerne på det kraftigste tage afstand fra den her konkurrence. Den retfærdiggør ikke, hvad Danmarks bedste burgere bør være. Jeg føler, at mit navn er blevet misbrugt.

Det får Karsten Hønge til at reagere:

- Det kan godt være, at de har misbrugt nogle kendte kokkes navn, men de skal ikke have lov at misbruge Danmarks navn.

Peter Kolos har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at en prins og en ukrainsk fond er interesseret i hans virksomhed, der har været særdeles økonomisk trængt de seneste år. Men efter burgerkonkurrencen risikerer han at miste interessen fra den danske delegation. Ud over Karsten Hønge kræver Jan Bak, direktør for den danske delegation, nemlig også en redegørelse fra ham.

Venner med vinder
Ekstra Bladet har spurgt, hvordan Peter Kolos vil forklare sig over for den danske delegation, men det svarer han ikke på. I en mail skriver han:

'Jeg har modtaget et trofæ fra Danmarks Bedste Burger og har ingen grund til at betvivle, at de har fulgt alle konkurrencens regler. Hvis I har spørgsmål til selve konkurrencen, så må I henvende jer direkte til arrangørerne.'

På spørgsmålet om, hvorvidt Jesper Wieder, der står som arrangør af Danmarks bedste burger, stadig kan stå på mål for, at Hungry Dane kan kalde sig Danmarks bedste burger, svarer han:

'Det er ikke mig, der har bestemt, hvem Danmarks Bedste Burger er. Det er Facebook 5 %, Folket 20 % og Eksperterne 75 %.'

'Hvordan er din relation til Peter Kolos?'

'Vi har kendt hinanden på venskabeligt niveau i mange år.'

'Hvem talte stemmerne?'

'Det har jeg,' skriver Jesper Wieder.

Ekstra Bladet har også beskrevet, hvordan en række af de mest toneangivende burgere slet ikke var med i konkurrencen. Det kan du læse mere om her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladets kulturkommentator kørte i McDrive efter 'bæredygtigt oksekød'

Grøn Hjernevask: René forsøger at bestille en burger med klimavenlig oksekød på McDonalds drive-in.