Leasingkonge personlig konkurs: Kræver 195 millioner

Der er rejst krav for 195 millioner kroner mod Peter Larsen personligt. Han ejede frem til dets konkurs Scanleasing

Kreditorerne kræver nu 195 millioner kroner personligt ag Peter Larsen, tidligere ejer af Scanleasing. Foto: Lasse Lagoni
Kreditorerne kræver nu 195 millioner kroner personligt ag Peter Larsen, tidligere ejer af Scanleasing. Foto: Lasse Lagoni
Følg Erhverv

Kender du noget til sagen, eller har du penge til gode? Kontakt journalisten direkte ved at klikke her.

Nedturen er total for leasingkongen Peter Larsen, der i oktober blev erklæret personlig konkurs.

Ekstra Bladet kan nu fortælle, at kreditorerne kræver 195 millioner kroner af den tidligere ejer af Scanleasing-koncernen, der ligeledes er gået bankerot.

Det fremgår af en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået i konkursboet.

Tidligere har Ekstra Bladet afdækket, at der mod konkursboet efter Scanleasing er krav for 256 millioner kroner, men der er altså også et massivt krav mod Peter Larsen personligt.

Frem til konkursen blev der ellers ikke sparet på noget. Når Peter Larsen ville i avisen med sit leasingfirma Scanleasing, købte han tilsyneladende bare en annonce. Som i oktober 2019, hvor han indrykkede en annonce i dagbladet Børsen med sig selv siddende i en luksusbil under overskriften: Jysk leasingkonge vakler mellem luksus og mådehold.

Sælger penge
Her satte han selv ord på, hvad det var for en forretning, han havde bygget op:

'Vi sælger penge. Vi er bankfolk meget mere, end vi er bilsælgere. Det er finansiering, vi beskæftiger os med. Bilerne gør det hyggeligt og rart og lidt mere spændende, end, hvis vi finansierede gulletanke, men produktet er det samme,' sagde han:

Heldigvis har direktøren, hvis firma nåede en omsætning på 200 millioner kroner, tilsyneladende nemt ved at nøjes. Som han formulerede det i annoncen:

'Jeg vil også vise mine børn, at det ikke nødvendigvis er sådan er (et liv med luksusbiler, red.), deres liv skal være. At lige nu kører vi i de her biler, men det kan forandre sig meget hurtigt.'

Og det gjorde det. Et år efter var selskabet konkurs. Det samme var Peter Larsen personlig.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Peter Larsen. Han er ikke vendt tilbage.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU