Mærsk i milliardopkøb

Mærsk har opkøbt logistikselskab for at styrke sin position i selskabet

Følg Erhverv

I et træk, der skal styrke A.P. Møller-Mærsks position inden for logistik, har den danske gigant valgt at opkøbe et større selskab inden for branchen i Sydøstasien.

Det oplyser A.P. Møller-Mærsk i en selskabsmeddelelse.

Mærsk har således sikret sig 100 procent af aktierne i LF Logistics Holdings Limited, der ifølge Mærsk er et førende logistikselskab i Asien og stillehavsområdet.

Den samlede transaktionssum er 3,6 milliarder dollars, svarende til knap 24 milliarder kroner.

LF Logistics blev stiftet i 1999, er baseret i Hongkong og er ejet af Li & Fung og Temasek Holdings, der indtil nu har ejet henholdsvis 78,3 og 21,7 procent af virksomheden. Virksomheden har primært beskæftiget sig med logistikydelser til kunder i Asien og stillehavsområdet.

LF Logistics havde i 2020 en omsætning på omkring 8,5 milliarder kroner og et overskud før skat og afgifter på godt halvanden milliard. Den største del af omsætningen er genereret af virksomhedens in-country logistics-område.

Inden overtagelsen kan blive en realitet, skal de relevante myndigheder godkende købet. Det forventes at ske i 2022, men indtil da vil Mærsk og LF Logistics fungere som uafhængige selskaber.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?