Muligt britisk ja til EU giver danske aktier optur

Briternes EU-afstemning sætter dagsorden for aktierne over hele Europa. Også i København hvor C20 har medvind

Følg Erhverv

Mandag er første dag for den nye udgave af det danske eliteaktieindeks på fondsbørsen i København. Og de danske aktier i C20-indekset debuterer i grønt over hele linjen.

Mandag formiddag ligger det danske C20-indeks i plus 2,89 procent. Og det er især den britiske folkeafstemning om EU-medlemskabet, der er i fokus, vurderer senior aktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank.

- Vi følger tendensen ude i Europa med flotte stigninger. Det hænger sammen med, at vi hen over weekenden har fået nogle meningsmålinger om briternes holdning til EU, som hælder til, at man vælger at sætte kryds ved at forblive i EU-samarbejdet.

- Det er noget, som aktiemarkedet rigtig godt kan lide, siger Martin Munk.

Politiker skuddræbt på åben gade: Og så steg aktierne

Alle aktier i det danske C20-indeks stiger - med biotekselskabet Genmab i førertrøjen med en stigning på 5,29 procent til kurs 1155. 15 ud af de 20 aktier stiger over to procent klokken 10.30.

Ifølge Martin Munk håber investorerne på et britisk ja, fordi et nej til fortsat EU-samarbejde giver stor usikkerhed.

- Det er ukendt land, hvad det betyder for Europa, hvis briterne vælger at stå uden for EU-samarbejdet. Briterne skal ud i et længere forhandlingsforløb med EU, om hvordan de så skal stå.

- Det skaber en enorm usikkerhed, og virksomheder reagerer ofte på usikkerhed med at tilbageholde investeringer, siger han.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller