Mundbind og coronasmitte gav mavepuster til butikkers julesalg

I december var detailhandlen samlet set 4,5 procent lavere end i november. Økonom er dog optimistisk

Smittespredning og genindførelse af restriktioner fik detailsalget i butikkerne til at dykke i december, viser tal fra Danmarks Statistik. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Smittespredning og genindførelse af restriktioner fik detailsalget i butikkerne til at dykke i december, viser tal fra Danmarks Statistik. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Følg Erhverv

Omsætningen i detailhandlen faldt op til jul med 4,5 procent fra november til december.

Det viser tal fra Danmarks Statistik onsdag.

Udviklingen skyldes, at butikkerne i december igen blev pålagt restriktioner som blandt andet arealkrav, mundbind og øget samfundssmitte.

Det er 'brandærgerligt' og 'lidt af en mavepuster' til detailsalget. Det mener Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv.

Hos Dansk Industri er underdirektør Morten Granzau ikke overrasket. Han skyder delvist skylden på omikronsmitten, der ramte lysten til at gå fysisk i butikker.

- Oven i kommer stigende energipriser, som har plaget mange husholdningsbudgetter, siger han i en skriftlig kommentar.

Når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage, kan faldet ses inden for alle varegrupper.

Højdespringeren er tøj- og skobranchen, som faldt med 10,9 procent i december.

Her er det ikke kun restriktionerne, der spiller en rolle. Det siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.

- Det skyldes også de krav, der ramte inden for restaurationsbranchen og kulturlivet. Mange køber nyt tøj i anledning af julens fester og sociale arrangementer, og med dem aflyst har der været mindre anledning.

Der er dog grund til at være optimistisk, mener Tore Stramer, Dansk Erhverv.

- Ser vi ind i 2022, så forventer vi dog en ny stigning i detailsalget. Erfaringer fra de tidligere smittebølger viser, at forbruget igen springer i vejret, når smitten falder, og restriktionerne lempes, lyder det i en skriftlig kommentar.

Tallene for december er behæftet med større usikkerhed end normalt. Det bemærker Danmarks Statistik.

Det skyldes manglende indberetninger fra centrale aktører, lyder det.

Selv om detailsalget faldt i den sidste måned i 2021, steg salget alligevel med fire procent for hele året sammenlignet med 2020.

Det er ifølge Morten Granzau, Dansk Industri, det højeste niveau siden 2007.

- Dankortterminalerne er ikke set så rødglødende i 14 år. Forbrugerne har sparet op under nedlukningerne, og mange har fået udbetalt indefrosne feriepenge.

- Det har givet godt med plads i forbrugernes økonomi, og den plads kom i høj grad detailhandlen til gode. Nu bliver det spændende at se, om omsætningen finder tilbage mod et mere normalt niveau.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+