Annonce:
Annonce:

Nægter at betale telefonregning på 85 millioner kroner

Staten nægter at betale telefonregning på 85 millioner kroner til Telenor, efter at selskabet hævede taksten med over 1000 procent

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

Staten og Telenor skal i retten, idet førstnævnte nægter at betale en telefonregning på hele 85 millioner kroner.

Økonomistyrelsen, der forhandler på vegne af staten, har i længere tid forsøgt at nå til enighed med Telenor, men nu er konflikten gået i hårdknude, og derfor skal de to parter i retten.

Det skriver Finans.

De to parter har samarbejdet i 15 år, men nu siger Økonomistyrelsen fra.

- Vi har på vegne af staten - uden held - arbejdet på at finde en mindelig løsning i sagen, hvor vi mener, at Telenor i næsten et år uberettiget har opkrævet regninger, der var omkring 85 mio. kr. højere end aftalt i kontrakten med staten, siger direktør i Økonomistyrelsen Poul Taankvist til Finans.

Annonce:

Staten var kunde hos Telenor, der leverede mobilabonnementer, fastnet og data til statslige institutioner frem til 1. januar. Fra årsskiftet skulle staten som erhvervskunde skifte til TDC.

Hævede priser med 1000 procent
Aftalen lød, at Økonomistyrelsen skulle flytte alle kunder før 1. maj 2018. Men det var langt fra alle statslige kunder, der var blevet flyttet, da datoen kom.

Herefter hævede Telenor priserne med over 1000 procent for de kunder, der stadigvæk ikke var flyttet. Det drejer sig om intet mindre end 70.000 mobilkunder og 145.000 fastnetkunder.

Prisstigningen skulle svare til den rabat, som staten havde fået under den løbende kontrakt med Telenor.

Telenors juridiske chef, Jonas Birk, har været i teleselskabet i 11 år og har aldrig tidligere oplevet at ende i retten med selskabet største erhvervskunde. Men han forventer 'selvfølgelig', at offentlige kunder betaler deres regninger for de ydelser, de modtager, lyder det i et svar til Finans.

Annonce:

Telenor står stærkest
Ifølge teleekspert og indehaver af firmaet Teleanalyse, Torben Rune, er det Telenor, der står stærkest forud for den endelige afgørelse.

Han mener, at det er helt standard, at kunder overgår til såkaldte listepriser, når rabataftalen udløber.

Derfor er han overbevist om, at Økonomistyrelsen taber sagen i retten.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: