Annonce:
Annonce:

Nationalbanken ser nu lysere på dansk økonomi

For i år regner Nationalbanken med en vækst i dansk økonomi på 3,3 procent. I marts var skønnet 1,4 procent

Nationalbankdirektør Lars Rohde ser lyst på vækstudsigterne for dansk økonomi. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Nationalbankdirektør Lars Rohde ser lyst på vækstudsigterne for dansk økonomi. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

Efter et hårdt slag fra coronakrisen er dansk økonomi kommet på benene igen. Det får Nationalbanken til at vente en højere vækst.

I en ny prognose fra Nationalbanken fremgår det, at banken for i år venter en vækst i bruttonationalproduktet, bnp, på 3,3 procent.

Det er en opjustering i forhold til den seneste prognose i marts på 1,4 procent.

Udviklingen i bnp siger noget om størrelsen af et lands økonomi. Stigninger eller fald i bnp viser således, om et lands økonomi vokser eller skrumper.

En af forklaringerne fra Nationalbanken på den større optimisme er, at den samlede aktivitet i dansk økonomi er tæt på at være tilbage på niveauet fra før coronapandemien.

Samtidig er dansk økonomi hjulpet på vej af et stærkt opsving i den private efterspørgsel.

Annonce:

- Den økonomiske politik har i høj grad bidraget til at holde hånden under virksomheder og husholdninger under nedlukningerne.

- Aktiviteten er vendt hurtigt tilbage efter genåbningen, og efterspørgslen er stærk, siger nationalbankdirektør Lars Rohde.

Mens der for 2021 ventes en vækst i bnp på 3,3 procent, er der for 2022 og 2023 forventning om stigninger på henholdsvis 3,7 og 2,2 procent.

Sammenlignet med marts-prognosen er der ikke ændret på 2023-skønnet. Men til gengæld er 2022-skønnet justeret ned fra 4,5 procent.

I sin nyeste prognose advarer Nationalbanken om, at der er tegn på opbygning af flaskehalse i industri og byggeri.

Det kalder på politisk handling, vurderer nationalbankdirektøren.

- Det er tid til at tilpasse den ekstraordinære finanspolitiske støtte til økonomien, og regeringen bør være klar til at stramme finanspolitikken mere end planlagt, da økonomien er på vej mod en mild højkonjunktur, siger Lars Rohde.

Annonce:

Konkret peger han på boligjobordningen - også kendt som håndværkerfradraget - som et sted, hvor finanspolitikken bør strammes.

Det skyldes ifølge Lars Rohde, at boligjobordningen lige nu kaster mere benzin på bålet i en sektor, der i forvejen er fuld gang i.

Nationalbanken er Danmarks centralbank og kan ses som bank for bankerne. Den er en selvejende og uafhængig institution.

Ud over at være med til at sikre stabile priser og sikre betalinger så er Nationalbanken også med til at sikre stabilitet i det finansielle system.

FAKTA: Sådan ventes Danmarks økonomi at vokse

Nationalbanken er onsdag kommet med sin kvartalsvise analyse af udsigterne for dansk økonomi.

Her skrues der gevaldigt op for optimismen omkring 2021. Læs mere her om forventningerne.

* Bruttonationalprodukt (bnp).

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og viser, om økonomien vokser eller skrumper.

I år ventes bnp nu at vokse 3,3 procent fra coronaåret 2020. I marts ventedes en vækst på 1,4 procent.

Til sammenligning skrumpede Danmarks økonomi sidste år med 2,7 procent ifølge foreløbige tal.

Omvendt skrues der lidt ned for synet på væksten næste år, der nu ventes at blive 3,7 procent mod før 4,5 procent.

I 2023 ventes bnp at vokse 2,2 procent, hvilket også var forventningen tilbage i marts i den seneste analyse.

* Privatforbrug.

Privatforbruget er - sammen med eksporten - motoren i dansk økonomi.

Det ventes i 2021 at vokse 2,7 procent fra 2020. Her skønnes det at være faldet 2 procent.

Forventningen er mere end fordoblet fra i marts, hvor der ventedes en vækst på 1,3 procent i år.

Der er dog skruet lidt ned for forventningen til 2022, hvor privatforbruget nu ventes at vokse 6,4 procent mod tidligere 7,7 procent.

I 2023 ventes en vækst på 2,5 procent. Det var også tilfældet i marts.

* Huspriser.

Priserne på enfamiliehuse ventes i år at vokse i alt 14,2 procent fra sidste år, hvor de steg 4,5 procent.

Det er mere end i marts, hvor forventningen var prisstigninger på 9,7 procent.

I år er priserne dog allerede steget en del, så en stor del af prisstigningerne er allerede sket.

I 2022 ventes en prisstigning på 6,2 procent, og i 2023 skønnes priserne at flade ud med en vækst på 0,8 procent. Tidligere ventedes stigninger på 3 og 2,3 procent.

Udviklingen får Nationalbanken til at gentage opfordringen om et indgreb på markedet.

Kilder: Nationalbanken.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mærsk har et rekordstort overskud, men betaler kun fire procent i skat. Ekstremt absurd

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: