Nationalbanken trodsede torsdag Den Europæiske Centralbank (ECB), der hævede renten med 0,5 procentpoint. Nationalbanken gik enegang og hævede renten med 0,35 procentpoint, hvorfor den lander på 2,1 procent.
Og dermed er der også en lille rentegave til danske boligejere, fortæller chefanalytiker i Totalkredit, Sune Malthe-Thagaard.
- Boligejerne får en lille renterabat i forhold til, hvis Nationalbanken havde fulgt med op. Helt konkret betyder det, at hvis du har F-kort lån, der får ny rente hver 6. måned, eller F1-lån, der får ny rente hvert år, så vil den rente stige med 0,15 procentpoint mindre.
- Altså den renteforskel, der er mellem Nationalbanken og ECB, siger Sune Malthe-Thagaard.
Læs meget mere om, hvad du kan gøre med dine boliglån her.
Nationalbanken går enegang
Der en god grund til, at Nationalbanken ikke følger ECB's rente, fortæller økonom Birthe Larsen, der er phd og lektor i økonomi på CBS. Den danske økonomi står nemlig fortsat stærkt i forhold til den gennemsnitlige økonomi for landene i eurozonen.
- Når ECB hæver deres rente, så fører det til, at der er mindre interesse for danske værdipapirer og derfor danske kroner, hvis vi ikke hæver vores rente tilsvarende.
- Men Nationalbanken behøver ikke følge helt med op, fordi der er stor interesse efter danske kroner, og derfor er der mulighed for, at Nationalbanken ikke hæver renten i samme omfang som ECB, siger Birthe Larsen.
Presser prisen
Valutakurs er prisen på en valuta, og hvis der er stor efterspørgsel, presser det prisen op.
Grunden til, at Nationalbanken hæver renten har rod i den danske fastkurspolitik: Nationalbanken skal sørge for at valutakursen, dvs. prisen på danske kroner, er fast i forhold til Euroen.
For meget efterspørgsel efter danske værdipapirer - altså danske kroner - kan derfor gøre det svært at holde den specifikke kronekurs i forhold til euroen. Derfor hæver Nationalbanken ikke renten i samme omfang som ECB.
Bomstærk økonomi
Selvom arbejdsløsheden de seneste måneder er steget en smule. Arbejdsløsheden er fortsat meget lav på 2,7 procent.
De seneste seks måneder har økonomiske eksperter ellers forventet, at arbejdsløsheden ville stige betragteligt, men de store udsving er fortsat udeblevet. Vi ser små tendenser nu, hvor beskæftigelsen falder, men alligevel tror Birthe Larsen ikke, at vi ender i en dyb recession.
- Hvis det er sådan, at vi kommer ud i en recession, så er de offentlige finanser likvide, fordi vi alligevel har haft overskud på de offentlige finanser under pandemien. Så vi har mulighed for at føre en ekspansiv finanspolitik, der selvfølgelig er afhængig af, hvordan det ser ud med inflationen.
- Der er ingen problemer med de offentlige finanser, hvis man bliver nødt til at hjælpe økonomien på en eller anden måde. Og det er jo et kæmpe plus.
Hun begrunder det med, at ingen eksperter havde forventet, at vi i begyndelsen af økonomien ville ende op med overskud på de offentlige finanser under pandemien.
- Så vi står meget bedre, end vi troede, vi ville gøre på nuværende tidspunkt, siger hun.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Total Kredit, fortæller, hvad rentestigninger betyder for dit lån, mens han samtidig uddyber, hvad det betyder for dine muligheder for at lægge lån om. Læs mere om det her.
