Norges oliefond tabte 1.637 milliarder norske kroner på sine investeringer i 2022.
Det skriver oliefonden i en pressemeddelelse.
Beløbet svarer til omkring 1.100 milliarder danske kroner og er det største tab i oliefondens historie.
Hidtil lød det største tab på 633 milliarder norske kroner i 2008 ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Markedet blev påvirket af krigen i Europa, høj inflation og stigende renter. Det har på samme tid påvirket både aktie- og obligationsmarkedet negativt, hvilket er usædvanligt, siger administrerende direktør Nicolai Tangen i pressemeddelelsen.
Tabet svarer til en afkastningsgrad på minus 14,1 procent.
Trods tabets massive størrelse var afkastet ifølge oliefonden 0,88 procentpoint - eller 118 milliarder norske kroner - bedre end afkastet på det indeks, som fonden måler sig op imod.
Gas-succes: Overskud på 1000 mia
Samtidig voksede fondens samlede værdi med 642 milliarder norske kroner til 12.429 milliarder norske kroner per 31. december 2022.
Det skyldes først og fremmest kronekursen, som har gjort de udenlandske investeringer mere værdifulde.
Men det skyldes også, at den norske regering i 2022 ifølge mediet E24 havde 1.085 milliarder norske kroner til gode i olie- og gasindtægter - et beløb, som dermed blev tilført fonden.
Norges oliefond er en af verdens største investorer og blev stiftet i 1996.
Fonden investerer indtægter fra Norges olie- og gasindustri og har aktieposter i omkring 9.300 selskaber verden over.
I alt ejer oliefonden 1,3 procent af alle børsnoterede aktier.
Fonden har større aktieposter i en række danske virksomheder, eksempelvis GN Store Nord, ISS, Novo Nordisk og Maersk.
Uretfærdigt: Scorer 750 milliarder
Det er tilladt for de norske politikere at bruge oliefondens mange milliarder til politiske tiltag.
De må dog maksimalt bruge 3 procent af oliefondens værdi om året.
Ideen med grænsen er, at den norske oliefond årligt ventes at vokse med omkring 3 procent i renter.
Ved at holde sig under grænsen bruger man dermed kun renterne og ikke selve oliefonden.
Gaschef håner Danmarks energipolitik