Novo-chefens gyldne håndtryk: Svarer til 332 sosu'ers årsløn

Lars Rebien Sørensen forlader chef-stolen hos Novo Nordisk, men kan se frem til at få adskillige millioner med i bagagen

Lars Rebien Sørensen forlader Novo Nordisk til nytår. Med sig får han dog knap 90 millioner kroner. Foto: Finn Frandsen/Polfoto
Lars Rebien Sørensen forlader Novo Nordisk til nytår. Med sig får han dog knap 90 millioner kroner. Foto: Finn Frandsen/Polfoto
Følg Erhverv

Når de fleste danskere går på pension får de en kurv med chokolade, blomster og måske et par flasker vin, hvis de er heldige, i afskedsgave fra plejehjemmet, vvs-virksomheden, eller hvor de nu har lagt en stor del af deres vågne timer gennem et langt liv.

Helt anderledes ser det ud for Novo Nordisks topchef gennem 16 år, Lars Rebien Sørensen, der her til morgen i en fondsbørs-meddelelse har oplyst, at han forlader sin stilling ved udgangen af året.

Novo Nordisks topchef gennem 16 år stopper

Lars Rebien Sørensen, der til oktober fylder 62, får nemlig et gigantisk gyldent håndtryk med, når han til nytår slukker sin computer på kontoret for sidste gang.

For lang og tro service i den insulin-producerende virksomhed får han for det første tre års løn plus pension, hvilket løber op i 47,7 millioner kroner - penge, der løber ind på kontoen, mens han sidder i hjemmet i Holte og læser knaldromaner eller klipper hæk.

Tjener millioner
Ifølge det seneste årsregnskab fra Novo Nordisk tjener Lars Rebien Sørensen 10,6 millioner kroner om året i fast gage. Hertil kommer der pension på 5,3 millioner kroner, andre fordele som bil, telefon og så videre for 300.000 kroner og endelig en bonusordning, der kan udløse yderligere 10,6 millioner kroner. Blev hele bonussen udløst, tjente han altså sidste år 26,8 millioner kroner.

Oven i det fik han den 3. februar i år tildelt 41.110 Novo Nordisk-aktier, der i dagens kurs er omkring 13 millioner kroner værd. Aktierne blev sat til side i 2012.

På samme måde er der i 2013, 2014 og 2015 sat aktier til side, som han får tildelt med tre års forsinkelse.

Er aktieposten i de år lige så stor som den aktiepost, direktøren fik tildelt i år, kan han baseret på dagens kurs over de næste tre år se frem til aktier for i alt 39 millioner kroner

Alt i alt løber hans gyldne håndtryk dermed op i 86,7 millioner kroner.

En kvindelig sosu-assistent tjener i gennemsnit 261.000 kroner om året. Dermed svarer Novo-topchefens gyldne håndtryk til hele 332 sosu-assistenters årsløn.

Lars Rebien Sørensen bor i Holte, hvor han kan nyde de mange millioner kroner uden at skulle køre ind på kontoret hver dag. Foto: Jakob Jørgensen
Lars Rebien Sørensen bor i Holte, hvor han kan nyde de mange millioner kroner uden at skulle køre ind på kontoret hver dag. Foto: Jakob Jørgensen

Ny chef får mindre håndtryk
Lars Rebien Sørensen er i Novo Nordisk ansat på den 'gamle ordning' med tre års løn efter opsigelse. For de personer, der er indtrådt i topledelsen efter 2008 gælder imidlertid, at de 'kun' får to års løn med ved opsigelse. Det skyldes nye regler for god virksomhedsledelse.

Lars Rebien Sørensen overlader direktørstolen til Lars Fruergaard Jørgensen, som i 2015 tjente 11,2 millioner kroner og den 3. februar i år fik tildelt en portion aktier, der i dag er knap 4,3 millioner kroner værd.

Lars Fruergaard Jørgensen, der er på den 'nye ordning' med to års løn ved frætrædelse, må således indstille sig på et noget mindre gyldent håndtryk, end Lars Rebien Sørensen får.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.