Novo Nordisk i kæmpe milliard-handel

Den danske medicinalkæmpe køber amerikansk bioselskab, som man i forvejen samarbejder med

Følg Erhverv

Novo Nordisk køber den amerikanske virksomhed Dicerna i en handel, der beløber sig til knap 22 milliarder kroner.

Det oplyser den danske koncern i en pressemeddelelse.

Novo og Dicerna har de seneste år haft et samarbejde, hvor de vil udvikle nye behandlinger inden for en lang række sygdomme. Det gælder blandt andet kroniske leversygdomme, fedtlever, diabetes og fedme.

Novo Nordisk har i dag sin primære forretning inden for behandling af diabetes. Derudover tæller forretningen blandt andet fedmemedicin og blødermedicin.

Dicerna arbejder med RNA-teknologi, som også er brugt i forbindelse med udviklingen af coronavaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

Det er helt konkret en type medicin, der hedder RNA-interferens (RNAi), som forhindrer kroppen i at producere proteiner.

- Opkøbet af Dicerna accelererer Novo Nordisks forskning indenfor RNAi og udviser brugen af RNAi-teknologi, siger Marcus Schindler, der er forskningsdirektør hos Novo Nordisk, i pressemeddelelsen.

Det amerikanske selskab er børsnoteret i USA. Købsprisen betyder, at de nuværende Dicerna-aktionærer får en kurs, der er 80 procent højere end aktiekursen onsdag.

Handlen ventes at være endeligt på plads i slutningen af 2021.

Dicerna har hovedkvarter i Massachusetts i USA og har 320 ansatte.

Novo Nordisk har i forvejen omkring 47.000 ansatte fordelt på 170 lande.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter