Annonce:
Annonce:

Nu er det forbudt at spørge til alder under jobsøgning

Ny lov skal være med til at forhindre, at seniorer bliver fravalgt af virksomheder alene på grund af alder

En ny lov, der er trådt i kraft fredag, gør det forbudt for virksomheder at spørge til jobsøgeres alder. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
En ny lov, der er trådt i kraft fredag, gør det forbudt for virksomheder at spørge til jobsøgeres alder. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

Har du været udsat for aldersdiskrimination i forbindelse med jobsøgning? Så kontakt os her 1224@eb.dk

Fredag er en ny lov trådt i kraft, der forbyder virksomheder at spørge til alder, når de søger nye medarbejdere.

Loven blev vedtaget af et bredt politisk flertal i marts, men er altså først trådt i kraft fredag.

Med loven skal alder ikke længere fremgå, når man søger job. Det skal være med til at forhindre, at virksomheder fravælger ledige seniorer på grund af alder, når de søger job.

Da loven blev vedtaget i marts, havde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) et håb om, at loven kunne være med til at give seniorer bedre betingelser for at få job.

- Jeg er med på, at det her forbud ikke gør det alene, men det er med til at sende et stærkt signal.

Annonce:

- Med lovgivningen vil vi undgå, at arbejdsgiverne frasorterer i bunken af ansøgninger blot ved et kig på fødselsdatoen, inden den er læst, og man rent faktisk har taget stilling til ansøgerens kompetencer, lød det fra ministeren.

Allerede inden loven er trådt i kraft, har der været tendenser til, at seniorer har oplevet bedre vilkår for at lande et job.

I fagforbundet HK Privat, der repræsenterer cirka 100.000 privatansatte, har man i en nylig undersøgelse spurgt sine medlemmer, om de har følt sig aldersdiskrimineret i forbindelse med jobsøgning.

Det har 17 procent ifølge undersøgelsen. Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse i efteråret er der sket et fald, da det dengang var 24 procent, der svarede ja til spørgsmålet.

Også ledighedstallene bakker op om, at det går den rette vej.

Inden for det seneste år er den samlede ledighed og langtidsledigheden blandt de 50-59-årige således halveret.

Med til historien hører det, at den samlede ledighed er faldet, og at det ikke kun har været tilfældet for de 50-59-årige.

Annonce:

Formand for HK Privat Simon Tøgern glæder sig over, at flere seniorer kommer i job. Han mener, at seniorerne har meget at byde ind med på arbejdspladsen - særligt på grund af deres erfaring.

- Det er vigtigt at slå fast, at vi ikke skal være ens. Vi bidrager alle sammen med noget forskelligt på tværs af aldersgrupper.

- De fleste vil opleve, at det at få en kollega, der er i sølvbryllupsalderen, også bidrager til arbejdspladsen på forskellige leder og kanter, siger Simon Tøgern.

Så meget må din chef holde øje med dig

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: