Annonce:
Annonce:

Økonomisk blodbad: Danmarks rigeste taber milliarder

Coloplast-arvingen Niels Peter Louis-Hansens formue er skrumpet med 25 milliarder. Han topper dog fortsat listen over Danmarks rigeste

Niels Peter Louis-Hansen er fortsat landets rigeste, selvom han siden årsskiftet har set sin formue skrumpe med 25 mia. kr. Foto: PR Foto
Niels Peter Louis-Hansen er fortsat landets rigeste, selvom han siden årsskiftet har set sin formue skrumpe med 25 mia. kr. Foto: PR Foto
Annonce:
Følg Erhverv

Siden årsskiftet har Niels Peter Louis-Hansen oplevet en økonomisk nedtur i milliardklassen.

Det fremgår af Bloombergs liste over formuernes hos verdens 500 rigeste mennesker. Siden nytår er Coloplast-milliardernes pengetank skrumpet gevaldigt.

Coloplast-arvingen har tabt 25 milliarder kroner, men på trods af det massive milliardtab topper han fortsat listen over Danmarks rigeste, som det først er omtalt i Finans.

På seneste opdaterede liste rangerer Niels Peter Louis-Hansen på en plads som nummer 363 over verdens mest velhavende personer.

Han har fortsat en formue på 6,48 miliarder dollars - eller hvad der svarer til godt og vel 47,2 milliarder kroner.

Drøje aktiehug
Niels Peter Louis-Hansen er kendt for at eje lidt over 20 procent af Coloplast, der blandt andet tjener penge på stomi og inkontinens. Coloplast-aktien er faldet fra en kurs på 1.144 kroner ved årsskiftet til 843 i slutningen af juni.

Annonce:

Samme billede gælder for Ambu, som Niels Peter Louis-Hansen ejer 14 procent af. Værdien af Ambus aktie har også fået drøje hug af investorerne: Aktien har i skrivende stund tabt knap 55 procent af sin værdi siden årsskiftet. Den bliver nu handlet til kurs 78. Den kunne erhverves for 178 kroner ved årsskiftet.

Niels Peter Louis-Hansen formår dog stadig at skrabe milliarder ind i sit personlige selskab, hvor der var sorte tal på bundlinjen. N.P Louis-Hansen ApS, som er firmaets mundrette navn, landede et resultat efter skat på 4,97 milliarder kroner. Egenkapitalen er ligeledes vokset til 14,1 milliard kroner.

Et resultat, som milliardæren betragter som 'særdeles tilfredsstillende og over det forventede'.

Forventer lavere resultatet
Niels Peter Louis-Hansen forventer 'et væsentlig lavere resultat' for regnskabsåret 2021/22, men bundlinjen vil i høj grad være påvirket af udviklingen på de finansielle markeder.

'Årets resultat for 2021/22 vil i vid udstrækning være afhængigt af udviklingen på de finansielle markeder', fremgår det af regnskabet.

Annonce:

Derfor er det fortsat uvist, hvor stort et indhug i milliardformuen Coloplast-arvingen kan se frem til. Det får vi sandsynligvis svar på sidst på året, hvor Niels Peter Louis-Hansen har for vane at fremvise sit regnskab.

Flere af landets rigeste har mistet store formuer i løbet af 2021. Det gælder også Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen, der ikke længere kan bryste sig af at være landets rigeste. Han er end ikke på Bloombergs liste over de 500 rigeste på Jorden.

Danmark er repræsenteret med yderligere fire personer på Bloombergs liste over klodens mest velhavende mennesker. De har alle det til fælles, at de deler navnet Kirk og har tjent deres penge på legoklodser.

Danmarks rigeste har brutal fortid

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: