Den danske medicinalgigant Bavarian Nordic har de seneste dage set enorme kursstigninger, og mandag fortsætter opturen.
Selskabet aktiekurs er således i skrivende stund steget med lidt over 10 procent.
Abekopper
Bavarian Nordic er den seneste uge steget med over 80 procent. Det sker i kølvandet på udbredelsen af sygdommen abekopper i Europa og i Nordamerika.
Smittespredningen kommer Bavarian Nordic til gode, fordi selskabet producerer koppevaccinen Imvanex. Selskabet meddelte også onsdag, at det har indgået aftale med et unavngivent europæisk land om levering af vaccinen.
Det fik aktien til at skyde i vejret.
C25-indekset har generelt en god dag på markedet. Det er lige nu steget med knap 1,5 procent. Det eneste af selskaberne i indekset, som ikke er i grøn, er Rockwool, der er nede med 1,26 procent.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Nicolai Frisch er blevet millionær på aktieinvestering. Her får du hans råd til at komme bedst muligt igennem uroen på aktiemarkedet.