Politiker skuddræbt på åben gade: Og så steg aktierne

Der har fredag været pæne stigninger på det danske aktiemarked - det kan skyldes, at det britiske parlamentsmedlem og Brexit-modstander Jo Cox blev dræbt på åben gade torsdag

Jo Cox mistede livet torsdag eftermiddag. (Foto: AP)
Jo Cox mistede livet torsdag eftermiddag. (Foto: AP)
Følg Erhverv

'Britain first'.

Sådan råbte den 52-årige Thomas Mair, kort inden han skød det 41-årige parlamentsmedlem Jo Cox torsdag eftermiddag.

Det er senere kommet frem, at 52-årige Mair havde store psykiske problemer, men også at han er en ivrig forkæmper for, at Storbritannien skal ud af EU til folkeafstemningen på mandag, og at han var erklæret højreekstremist.

Jo Cox og resten af Labour fører modsat valgkamp for, at Storbritannien skal forblive i unionen, og paradoksalt nok kan drabet faktisk give EU-forkæmperne et uventet rygstød.

'Psykisk syg højreekstremist': Han er sigtet for drabet på britisk politiker  

Danske aktier steg
Aktiemarkederne har nemlig taget godt i mod den tragiske nyhed og er rent faktisk steget de fleste steder i Europa fredag. Blandt andet er det toneangivende danske C20-indeks steget med 1,19 procent oven på nyheden.

- Markederne kunne godt have steget, selv om det ikke var sket. Lige nu er der stor usikkerhed omkring om, hvordan det her valg skal falde ud, og det påvirker markederne. Men det, man kan se, er, at sandsynligheden for, at briterne stemmer for at blive i EU er steget, og at markederne også er steget. Det er nærliggende at koble de to ting sammen, siger Jens Nærvig Pedersen, der er senioranalytiker i Danske Bank, til Ekstra Bladet.

- Hvor toneangivende er Brexit-valget for aktiemarkedet i Europa lige nu?

- Det, er det, som de finansielle markeder kigger på lige nu, og det vil være i fokus frem til afstemningen på torsdag. Alt, hvad der er på kalenderen i næste uge, vil blive overskygget af det her valg, siger senioranalytikeren.

- Hvorfor er Brexit-afstemningen så vigtig for de finansielle markeder?

- Den kan gå hen og påvirke den økonomiske udvikling i Europa og sådan set også på verdensplan. Hvis briterne vælger at melde sig ud af EU, kan det få negative konsekvenser for væksten. Det er derfor, at markederne følger udviklingen tæt og reagerer på nyheder i den ene eller anden retning, siger Jens Nærvig Pedersen til Ekstra Bladet.

Øjenvidner: Drabsmand skød politiker flere gange

Stor sorg
Jo Cox' pludselige død har vakt stor stor i det politiske landskab. Partiet Labour, som Cox repræsenterede har valgt at suspendere deres valgkampagne indtil mandag, mens de øvrige partier holder pause indtil søndag.

Politikeren efterlader to børn og en mand.

Storbritannien skal stemme, om de ønsker at træde ud af EU på torsdag og valget tegner til at blive en gyser.

 Parlamentsmedlem død efter angreb

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby