Prestigebyggeri: Byggeaffald fundet i fundament

Sagen om et prestigebyggeri på Amager bliver mere og mere alvorlig. Entreprenør fik for nylig ransaget flere adresser

Entreprenør og ejer af grunden Faste Batteri på Amager, Bach Gruppen, efterforskes af politiet for blandt andet dokumentfalsk. Foto: Anthon Unger
Entreprenør og ejer af grunden Faste Batteri på Amager, Bach Gruppen, efterforskes af politiet for blandt andet dokumentfalsk. Foto: Anthon Unger

Ved du noget om sagen eller tilfælde af groft byggesjusk, så skriv til Ekstra Bladets journalist på mr@eb.dk

Fundamentet, der bærer et knap 90 meters højhus på Amager, hviler på en langt svagere beton, end hvad der er godkendt til byggeriet, og nu viser det sig, at der tilmed er hældt byggeaffald som plast og metal i.

Det viser rapport nummer to fra Teknologisk Institut, der har undersøgt fundamentet, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

'Der er i brudfladerne efter trykprøvningen observeret at Beton 2 (den svage beton, red.) bl.a. indeholder stålfibre, plastfibre og i et enkelt tilfælde et sort materiale med konsistens og udseende som elastisk fugemasse,' skriver instituttet i rapporten, der er sendt til Københavns Kommune.

De seneste 10 betonprøver fra instituttet bekræfter den lave styrke, som det tidligere fandt i fundamentet. I én af prøverne var styrken oven i købet langt lavere, end man tidligere havde fundet.

90 meters højhus: Beton normalt brugt til parcelhuse fundet i fundament

Politianmeldt
Ejer af grunden Faste Batteri på Amager og entreprenør på byggeriet, Bach Gruppen, er blevet politianmeldt af Københavns Kommune på baggrund af mistanke om fusk med fundamentet.

Prøverne underbygger endnu en gang, hvad en whistleblower, der henvendte sig til kommunen, hævdede om fundamentets kvalitet.

Som Ekstra Bladet tidligere kunne afsløre, så bliver Bach Gruppen samtidig efterforsket for dokumentfalsk, og politiet foretog i den forbindelse ransagninger på tre adresser tilhørende selskabet med base i Viborg onsdag.

Byggeaffald
Ifølge Niels-Jørgen Aagaard, direktør for Institut for Byggeri og Anlæg på DTU, der huser nogle af Danmarks førende eksperter i beton, så er der ingen god grund til, hvorfor man ville finde materialer som plast i beton.

- Plastik, fugemasse og andet byggeaffald har ikke noget at gøre i beton, og man må ikke bruge betonkonstruktioner som depot for affald. Det gør ikke noget godt for betonens holdbarhed og styrke, så det vil man ikke bruge i betonkonstruktioner, siger han og understreger, at han udtaler sig generelt og ikke om den konkrete sag.

Prestigebyggeri: Politiet ransager flere adresser

Rådgivningsfirmaet Norconsult anbefalede til byggeriet, at betonen til fundamentet skulle have en styrke på 35 MPa. Jo højere tal, jo stærkere er betonen.

Entreprenøren hævdede siden, at der til fundamentet var brugt en blanding af beton med styrke på 30 MPa og 35 MPa. Prøverne fra Teknologisk Institut viser imidlertid noget helt, helt andet.

Som jord
I den nederste cirka halvanden meter af det knap to meter dybe fundamentet, har betonen under det halve i styrke de fleste steder.

Den laveste trykmåling fandt Teknologisk Institut på en prøve udtaget 135-155 centimeter nede i fundamentet. Her lød styrken på bare 5,4 MPa.

Boliger omkring omstridt højhus skal nu undersøges

Adspurgt om, hvorvidt man til et parcelhus på bare en etage, der lå totalt i læ for blæst, kunne bruge en beton med en styrke på omkring fem, svarer Niels-Jørgen Aagaard.

- Nej, er det korte svar. En sådan styrke er at sammenligne med stampet jord, så der er intet konstruktionsmæssigt, som man vil bruge en beton med en styrke på fem til, siger han.

Prøverne taget fra fundamentet har vist, at der i den øverste del af fundamentet er brugt beton med en langt højere styrke på over 50 MPa.

Støbeskel
Og netop de to typer af beton leder videre til noget andet graverende, som rapporten blotlægger.

Der er nemlig ikke bare ét støbeskel mellem den svage og stærke beton, men der er også en del støbeskel i den svage nederste beton.

Entreprenør starter intern efterforskning af prestigebyggeri

Støbeskel opstår oftest ved, at betonen hærder op, inden der hældes ny beton ovenpå. På den måde hæfter de to lag af beton ikke til hinanden, og det er bestemt ikke en god ting i et fundament.

- Byggeriet i Danmark generelt har en stor rutine i at undgå støbeskel og revner i beton. Det er en forudsætning for beregningerne, der vil ligge til grund for en bygnings konstruktion, at der ikke findes støbeskel og revner. Det forringer betonens styrke, hvorfor man normalt gør sig store anstrengelser for at undgå det, siger Niels-Jørgen Aagaard.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Direktør: Byggeriet er sikkert


Bach Gruppen har ikke ønsket at stille op til interview eller svare på Ekstra Bladets spørgsmål fremsendt på mail.

I stedet har selskabet fremsendt en generel udtalelse, hvori det blandt andet lyder fra selskabets direktør Lene Christensen:

'Det er dog afgørende at understrege, at vores eksterne rådgivende ingeniører fra Norconsult har analyseret de seneste resultater fra Teknologisk Institut, og på det foreliggende grundlag slår de fast, at byggeriet er sikkert, og at der ikke er nogen sikkerhedsmæssig risiko ved bundpladen og styrken af den benyttede beton'.

Entreprenør om whistleblower: Vi bliver afpresset

Bach Gruppen har tidligere meldt ud, at selskabet mener at være blevet ført bag lyset af dets datterselskab BG Beton. Det understreges videre, at Bach Gruppen 'står for ordentlighed'.