Realgribbene vælter sig i dine penge

Realkreditten opfylder alle de kendte krav fra EU, viser tal fra Finanstilsynet. Men eksperter tvivler på lavere bidragssatser, så længe der ikke er nogen konkurrence på området

– Jeg tror da, at de malker den ko så længe, de kan. Så længe de kan slippe af sted med at tage de bidragssatser, som de gør, hvorfor skulle de så sætte dem ned, siger Hans Peter Christensen, direktør i Uvildige.dk. Billedmontage: Anne Marie Dyrkilde
– Jeg tror da, at de malker den ko så længe, de kan. Så længe de kan slippe af sted med at tage de bidragssatser, som de gør, hvorfor skulle de så sætte dem ned, siger Hans Peter Christensen, direktør i Uvildige.dk. Billedmontage: Anne Marie Dyrkilde
Følg Erhverv

Realkreditinstitutterne har puget så mange penge sammen, at de allerede sidste år opfyldte alle de kendte krav til polstring fra både den danske regering og fra EU. Også de krav, der først er fuldt implementeret i 2019.

Det fremgår af et svar fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) til Folketingets Erhvervsudvalg.

Tallene, som er opgjort af Finanstilsynet, rammer en tyk pæl igennem realkreditinstitutternes evige klagesang om, at de mange stigninger i de forhadte bidragssatser skyldes krav fra regering og EU.

Et stort røgslør
– Med de konklusioner, der er i rapporten, kan det være svært for selskaberne at argumentere for de høje bidragssatser med, at de skal leve op til nogle EU-krav. For det gør de jo allerede. Men efter min mening har begrundelsen med EU hele tiden været et stort røgslør, siger Hans Peter Christensen, direktør i Uvildige.dk.

Han mener dog, at kunderne kan skyde en hvid pil lavere bidragsbetalinger, så længe der ikke mere konkurrence på området.

– Jeg tror da, at de malker den ko så længe, de kan. Så længe de kan slippe af sted med at tage de bidragssatser, som de gør, hvorfor skulle de så sætte dem ned. Det er da kun, hvis der kommer en ændret konkurrencesituation, at de gør det. Og det er der ikke lige noget, der tyder på.

– Men det bliver jo sværere og sværere at forklare det til kunderne, når nu pengekassen bugner, som den gør i f.eks. Realkredit Danmark og Nordea Kredit, siger Hans Peter Christensen.

Langt over kravene
For ikke blot overholder alle de fire store realkreditinstitutter kravene. Ifølge opgørelsen fra Finanstilsynet har to af selskaberne, Realkredit Danmark og Nordea Kredit, kradset så mange penge ind fra kunderne, at de overgår kravene med mere end 30 procent, selv når der medregnes en sikkerhedsbuffer af anselig størrelse.

Også BRFkredit mere end opfylder kravene, mens Nykredit-koncernen, der også rummer Totalkredit, ligger lige på niveau med det fuldt indfasede kapitalkrav i 2019.

Håber på konkurrence
Morten Skat, boligekspert og lektor ved Syddansk Universitet, mener, at de nye tal giver basis for, at bidragssatserne nu så småt kan bevæge sig nedad igen.

– Vi kan håbe, at selskabernes gode polstring vil udløse lidt konkurrence på bidragssatserne, siger Morten Skak.

Han tvivler dog på, at den vil komme fra Realkredit Danmark eller Nordea Kredit, selv om de har den største over-polstring.

– De har jo nogle aktionærer i den anden ende, der har en interesse i et så højt afkast som muligt.

Men under alle omstændigheder må konklusionen være, at det nu må være slut med flere bidragsforhøjelser. Og så må man håbe, at man fremadrettet kunne få noget mere konkurrence på bidragssatserne, siger Morten Skak.

Realgribbene: Vi forventer nye krav

– Erhvervsministeren dokumenterer nu, at realkreditinstitutterne er rigtigt godt polstret. Betyder det, at kunderne kan regne med, at det nu er slut med bidragsstigninger?

– Det er rigtigt, at man opfylder alle de kendte krav frem til 2019. Men der bliver jo stadig diskuteret ting, som endnu ikke er udmøntet. Derfor ved vi ikke, hvor store de krav kan ende med at blive, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.

– Det nye, man nu diskuterer, er beregningsgrundlaget for polstringen. Altså ikke hvor mange procent, man skal lægge til side, men hvad denne procent skal beregnes af. Det er lidt teknisk, men pointen er, at det kan ende med nogle nye ganske væsentlige krav.

– Det andet er, at det enkelte institut jo må køre med en vis sikkerhedsmargin. Ellers risikerer man at måtte lukke for udlånet, fordi man ikke opfylder kravene.

– Men tallene viser, at f.eks. Nordea Kredit og Realkredit Danmark har en endog meget stor margin allerede i dag?

– Jo, det er da rigtigt, at der i øjeblikket er en varierende grad af overdækning. Men det er der også behov for. Så må hvert enkelt institut vurdere deres behov.

– Betyder det så, at der ikke kommer flere bidragsstigninger?

– Det tror jeg vil være en forhastet konklusion. Lad mig sige det på den måde, at der ikke er noget, der tyder på, at det bliver billigere at drive et realkreditinstitut fremadrettet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+