Annonce:
Annonce:

Rebet strammer om flyselskaber: Afgørelse er på trapperne

Inden længe kommer der afklaring i sagen om flyselskabers nølen, der kan føre til politianmeldelser

SAS har efterlevet et ud af tre krav, som danske myndigheder har lavet påbud om. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
SAS har efterlevet et ud af tre krav, som danske myndigheder har lavet påbud om. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

12 flyselskaber må skæve til kalenderlyset de kommende dage.

Der kan nemlig være politianmeldelser på trapperne for manglende tilbagebetaling af danskernes aflyste flyafgange.

- Vi forventer, at der kommer afklaring, herunder om politianmeldelser, inden jul, siger Lars Korsholm, der er kontorchef i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

10. december afleverede selskaberne den endelige redegørelse, der er sidste skridt i det påbud, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udstak til 12 flyselskaber, der alle har nølet med at tilbagebetale danskerne.

To af kravene fra styrelsen gik på, at selskaberne skal refundere flybilletter fra aflyste flyafgange under coronakrisen, mens det sidste drejer sig om, at selskaber fra 15. november skulle efterleve reglen om, at aflyste afgange skal refunderes inden for syv dage.

SAS når ikke afgørende frist: Kan blive retsforfulgt

Annonce:

Lever ikke op til krav
Den skandinaviske flymastodont SAS er blandt de 12 selskaber, der har fået påbud. Og af selskabets redegørelse vil det fremgå, at det ikke har formået at leve op til alle tre krav.

Det er nemlig stadig ikke alle danskere, der har fået refunderet deres billetter.

- Vi beklager, at der stadig er nogle kunder, der mangler at få refunderet deres billetter, men alle kunder der har krav på at få penge retur, kommer til at få deres penge, siger Sille Beck-Hansen, der er SAS' danske pressechef.

Sådan får du dine CashPoints fra Norwegian udbetalt

For sent
Hun fortæller, at selskabet dog er tæt på at være i mål med tilbagebetalingerne.

- Vi har gjort alt hvad vi kan for at komme i mål, men det er myndighedernes afgørelse, hvad der nu skal ske, siger Sille Beck-Hansen.

Men selvom selskabet får tilbagebetalt kunderne, er det altså efter tidsfristen er udløbet, og det vil indgå i myndighedernes overvejelser om en mulig politianmeldelse.

Annonce:

På det sidste krav er SAS kommet i hus. Således kan kunder, der har købt billetter hos SAS, forvente, at de får penge tilbage inden for syv dage, hvis deres afgang bliver aflyst.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Disse selskaber fik påbud

2. oktober modtog 12 selskaber påbud om, at de skulle tilbagebetale billetterne for aflyste afgange inden 15. november.

Det drejer sig om disse selskaber:

Aegean Airlines

Air France

Brussels Airlines

easyJet

KLM

Lufthansa

Norwegian

Ryanair

SAS

TAP Portugal

Thai Airways

Vueling

Forbrugerrådet kræver handling: Politianmeld dem - og læg renter på

Kræver politianmeldelser
Forbrugerrådet Tænk, der varetager forbrugernes interesser, var klar i mælet, da det kom frem, at SAS allerede inden tidsfristens udløb måtte opgive at nå tilbagebetalingerne.

- Vi forventer, at der nu bliver sat handling bag ordene. Det skal være hurtigst muligt og gerne allerede i morgen, sagde Anja Philip, der er formand i Forbrugerrådet Tænk.

- Styrelsen skal selvfølgelig holde, hvad de har lovet, så de nu politianmelder de selskaber, der ikke har overholdt reglerne. For det er jo reelt lovbrud.

Det siger ministeren

Mange danskere har siddet i klemme hos de 12 flyselskaber, og det fik transportminister Benny Engelbrecht til at gå ind i sagen.

'Der er ingen tvivl om, at du skal have dine penge tilbage, hvis din flyrejse bliver aflyst.'

'Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som den ansvarlige myndighed, som nu skal tage stilling til, om der skal indgives politianmeldelse over for de flyselskaber, som fortsat mangler at udbetale refusion til deres passagerer,' skrev ministeren i en kommentar til Ekstra Bladet.

Både ministeren og Forbrugerrådet Tænk lufter over for Ekstra Bladet muligheden for, at man skal lægge renter på flyselskabernes udestående med forbrugerne.

SAS skylder Mette 64.000: - Føler mig komplet magtesløs

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: