Rigmand afsløret: Konkurser og skattegæld bag sig

Bogholderi, der forsvinder, og et mystisk millionlån til Iran. Den kendte rigmand Djaffar Shalchis vej til rigdom har været brolagt med flere konkurser og flere, ifølge eksperter, mistænkelige forhold

Rigmand afsløret: Konkurser og skattegæld bag sig

Ved du noget? Så skriv fortroligt til Ekstra Bladets journalister på MR@eb.dk, eller krypteret til Ryrso@protonmail.com

Rigmanden Djaffar Shalchi blev kendt i offentligheden, da han donerede 200 millioner kroner til sin velgørende fond og samtidig turnerede rundt med budskabet om, at flere velhavere som ham selv burde betale mere i skat.

Det viser sig nu, at Djaffar Shalchi selv har en fortid uden stor lyst til at betale sine kreditorer og skattekassen.

Det kan Ekstra Bladet afsløre på baggrund af aktindsigt i fire konkursboer, hvor Djaffar Shalchi var direktør.

Selskaberne gik konkurs mellem 2012 og 2014 og var ejet af Shalchis kone, Ané Maró Shalchi, gennem holdingselskabet Arca Holding.

I forbindelse med konkurserne rejste kreditorerne krav for 30 millioner kroner, mens statskassen tabte 780.000 kroner i form af ubetalt moms og skat, ifølge dokumenter fra konkursboerne.

Den samlede skattegæld i forbindelse med konkurserne er uvist, men er efter alt at dømme højere. Ifølge Djaffar Shalchi var han ikke økonomisk trængt personligt og havde en fin personlig formue, da selskaberne gik ned.

Ifølge rigmanden var mange af kreditorernes krav dog pustet op og urimelige.

Den præcise, endelige gæld til kreditorer er uvist, da kurator i flere tilfælde ikke undersøgte kravene nærmere, da boerne ikke havde nævneværdige aktiver, ligesom nogle krav kan være indfriet.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Vil hæve skatten for de rige

Djaffar Shalchi kom som otteårig til Danmark fra Iran med sin mor og fire søskende. Den i dag 60-årige Shalchi begyndte ifølge eget udsagn at handle med ejendomme i 1999.

I 2016 stiftede han den velgørende fond Human Act, hvortil han og hans hustru donerede en række af deres ejendomme.

Disse havde ifølge Djaffar Shalchi en værdi på 200 millioner kroner på det tidspunkt, og fonden donerer ifølge stifteren et tocifret millionbeløb til velgørenhed om året.

Djaffar Shalchi er direktør i fonden og arbejder her blandt andet for, at de rigeste i verden skal beskattes med én procent af deres formue. Han bor med sin kone Ané Shalchi i Brønshøj i København.

Egne ejendomme
I flere af konkurserne var der imidlertid flere opsigtsvækkende forhold. I to af dem kunne kurator eksempelvis ikke få fat i langt størstedelen af selskabets bogføring.

I et tilfælde blev en stor del af selskabets bogføring ifølge Djaffar Shalchi ødelagt i et skybrud, mens bogholderiet den anden gang skulle være bortkommet på vej til kurator.

I det første tilfælde undrede kurator sig over Djaffar Shalchis forklaring. Selskabets revisor fortalte nemlig, at han havde færdiggjort selskabets årsregnskab efter det skybrud, der ifølge Shalchi havde ødelagt materialet.

Revisoren fortalte videre, at når han arbejdede med selskabets bogholderi, skete det altid på en anden adresse, end hvor materialet ifølge rigmanden var gået til i et kælderrum.

I begge tilfælde med det manglende bogholderi gik kurator til politiet med sagen, fremgår det af dokumenter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Djaffar Shalchi sidder sammen med sin kone i dag i bestyrelsen i fonden Human Act, ligesom Djaffar Shalchi er direktør i en lang række ejendomsselskaber. Blandt andre dem, som fonden ejer. Foto: Jonas Olufson
Djaffar Shalchi sidder sammen med sin kone i dag i bestyrelsen i fonden Human Act, ligesom Djaffar Shalchi er direktør i en lang række ejendomsselskaber. Blandt andre dem, som fonden ejer. Foto: Jonas Olufson

'Uforsvarlig ledelse'
Ifølge eksperter, som Ekstra Bladet har forelagt sagen, er der da også foregået suspekte ting i flere af selskaberne.

'Der er så mange forhold, som tilsammen peger i retningen af en uforsvarlig ledelse af selskaberne. Det virker meget klart, som om mange af dispositionerne ikke er sket i selskaberne interesse,' lyder det fra Jakob Dedenroth Bernhoft, jurist og indehaver af selskabet Revisorjura, der hjælper firmaer med at undersøge økonomisk kriminalitet.

Jura-professor emeritus ved Aalborg Universitet med speciale i økonomisk kriminalitet Lars Bo Langsted mener også, at forholdene i selskaberne er problematiske:

'Helt generelt synes der at være tale om meget flydende forhold, hvor penge og aktiver flyttes rundt efter forgodtbefindende. Forhold der søges sløret ved manglende hukommelse og/eller manglende bilag. Sjusk er ikke det rigtige ord – snarere bevidst spekulation.'

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Fire konkurser på tre år

1. Sushi Saiko Aps - erklæret konkurs 13. april 2012

Krav fra kreditorer: Cirka 2,8 millioner kroner

Heraf eventuel skattegæld: 780.000 kroner erkendte Djaffar Schalchi i Skifteretten, fremgår det af retsbog fra 14. august 2012. Skat begærede selskabet konkurs.

2. Omnicon projektudvikling A/S - erklæret konkurs 8. august 2012

Krav fra kreditorerne: 25,7 millioner kroner.

Heraf eventuel skattegæld: Uvist.

Kurator rettede henvendelse til politiet.

3. Sanshin Aps - erklæret konkurs 17. august 2012

Krav fra kreditorer: 2,3 millioner kroner

Heraf eventuel skattegæld: Uvist. Men ifølge kurator var der som følge af forkert indberetning af moms opstået 'betydelige restancer til Skat'.

4. Sushi-House.dk Aps - erklæret konkurs 18. marts 2014

Krav fra kreditorer: Ingen kendte krav.

Heraf eventuel skattegæld: Uvist.

Kurator kunne ikke få adgang til selskabets bogføring. Men ifølge kurator indberettede selskabet ikke moms i 2013, hvorfor kurator mener, at Skattestyrelsen måtte have krav mod selskabet. Kurator rettede henvendelse til politiet.

Kilder: Retsbøger og kurator-redegørelser fra konkursboerne.

Lån til Iran
Det klart dyreste bekendtskab for Djaffar Shalchis kreditorer var hans byggeselskab Omnicon Projektudvikling A/S. Ifølge kurator bestod cirka 80 procent af selskabet aktivitet i at arbejde på andre af koncernens ejendomme.

Det er de ejendomme, som ifølge Djaffar Shalchi har skabt hans formue på flere hundrede millioner kroner.

Men trods rigmandens guldrandede ejendomseventyr krævede kreditorer hele 25,7 millioner kroner, da Omnicon Projektudvikling gik konkurs i 2012.

Helt fatalt for Omnicon Projektudviklings skæbne blev et lån til et selskab i Iran på hele 20,7 millioner kroner, som selskabet nedskrev et par år inden konkursen.

Der blev tilsyneladende ikke ydet nogen sikkerhed for lånet, der var tilsyneladende intet lånedokument, og kurator fik igen modstridende forklaringer fra rigmanden.

Ligner forsøg
Ifølge Djaffar Shalchi nedskrev han lånet til det iranske selskab, fordi selskabet var gået konkurs. Men den forklaring gør eksperterne mistænksomme.

'Uden nærmere viden om det iranske selskab synes det oplagt at være et forsøg på at unddrage kreditorerne de pågældende penge,' skriver professor emeritus Lars Bo Langsted, mens Jakob Dedenroth Bernhoft kalder lånet 'uforsvarligt'.

'Man sidder med en klar fornemmelse af, at lånet er givet for at fjerne midler fra det danske selskab og lade dem 'forsvinde' i Iran til skade for kreditorerne i Danmark, som ikke bliver betalt,' lyder det fra Jakob Dedenroth Bernhoft.

Da Omnicon Projektudvikling nedskrev lånet på de 20,7 millioner kroner blev selskabets egenkapital negativ med over 13 millioner kroner, og gik altså konkurs i 2012.

Dengang var det ikke muligt at idømme personer konkurskarantæne. Set i lyset af de nuværende regler, mener Jakob Dedenroth Bernhoft, at det sandsynligvis ville ske i dag. Men der kunne måske også komme mere alvorlige ting på tale, mener både han og Lars Bo Langsted.

'Skyldnersvig synes at være en mulighed, der kunne undersøges nærmere. Igen er de manglende dokumenter et problem,' skriver Lars Bo Langsted.

Rigmand: Et uheldigt sammentræf

I Omnicon Projektudvikling nedskrev man et lån på 20,7 millioner kroner cirka et par år inden konkursen. Hvad var det for et lån, og hvorfor gik det galt?

- Det kan jeg godt nok ikke huske, hvordan det hænger sammen. Det er 12 år siden. Så det kan jeg desværre ikke huske noget om, siger Djaffar Shalchi.

Der står i en kurator-redegørelse, at du havde lånt 20,7 millioner kroner til et iransk selskab. Det siger dig simpelthen ingenting?

- Jo, som jeg siger, kan jeg ikke huske beløbet, og hvad der har været skrevet ned af gæld. Hvis det står der, er det selvfølgelig rigtigt nok. Men hvordan det teknisk hang sammen med konkursen og så videre, kan jeg ikke lige huske.

Eksperter siger, at det kunne tyde på, at man har forsøgt at få nogle penge ud af selskabet for at skærme dem fra kreditorerne. Hvad tænker du om det?

- Det er noget sludder. Noget går godt, noget går dårligt. At nogen så gætter på et eller andet må stå for deres egen regning, siger han.

Blev ikke væk
Hvordan kan det være, at bogholderiet blev væk?

- Det er absolut ikke blevet væk. Vi sendte det hele til kurator dengang. Jeg var selv oppe med nogen af kasserne. Jeg kan godt huske, at de sagde, at der var noget materiale, de ikke kunne finde, men at det er blevet væk, så er det et problem, de selv har i hvert fald. Vi har afleveret alt det, vi havde, siger han.

Det undrer mig lidt, for det fremgår af et referat fra et af retsmøderne fra konkursbehandlingen, at vidnet, som er dig,'har tidligere oplyst, at bogføringsmaterialet gik tabt ifm. skybruddet i juli 2011'. Så har du vel ikke sendt det til ham, efter det gik tabt i skybruddet?

- Det var ikke selve regnskaberne, det var nogle papirer på noget byggeri, tror jeg. Og vores vicevært på den ejendom havde rigtigt nok smidt nogle af de ting væk. Det var nogle tegninger og lidt forskellige ting. Selve bogholderi-tingene har de fået.

I kurators redegørelse fra 29. juli 2013 (cirka et år efter konkursen, red), skriver han, at 'konkursboet har fortsat ikke fået udleveret bogføringen. Det er blevet oplyst til konkursboet, at den ældre del af bogføringen er gået tabt i forbindelse med en vandskade, mens den nye del af bogføringen umiddelbart er forsvundet ifm. udarbejdelsen af det senest aflagte årsregnskab.

Konkursboet er dog kommet i besiddelse af noget elektronisk bogføring, som dog alene er opdateret indtil 30. juni 2011, og dermed cirka et år forinden konkursen'.

- Det var også præcis, sådan jeg husker det. Vi afleverede en del af regnskabet, og noget af det var netop gået tabt i skybruddet. Og noget af det afleverede jeg selv. Sådan husker jeg det.

Jeg drev dem ikke
Det virker påfaldende, at bogføringen igen bliver væk (i selskabet Sushi-House.dk,red.). Kan du ikke se, at det ser underligt ud?

- Men jeg drev dem (restauranterne, red.) i virkeligheden ikke. Jeg vidste ikke engang, hvor de havde tingene. Den tidligere direktør smuttede og så videre. Et uheldigt sammentræf vil jeg sige, siger Djaffar Shalchi og understreger, at han som direktør selvfølgelig tager ansvaret på sig og burde have været mere inde over restauranterne.

Men du fortæller 18. marts 2014 i Skifteretten, at du havde selskabets bogholderi på dit kontor, at der ikke var råd til bogføring i den sidste tid, men at du har bilagene?

- Det er, fordi selve adressen på sushi-restauranterne i forhold til skat er på vores hovedkontor. Det er derfor. Men fysisk foregår tingene på restauranterne.

Spekulerede du i, at bogføringen skulle forsvinde?

- Absolut ikke. Som jeg sagde flere gange, så drejer det sig om to selskaber. En restaurantkæde med flere selskaber og et byggeselskab ud af 30 selskaber i løbet af mine 30 år i branchen. Det har ikke været spekulation eller noget som helst.

Kan du forstå, hvis folk på baggrund af konkurserne med krav fra skat og bogholderi, der forsvinder, tænker, at du er lidt en hykler, når du taler om, at de rige skal betale mere i skat?

- Når man går ud og tager store chancer og har haft over 30 selskaber, så kan du ikke have succes med dem allesammen, og så kan der være nogle af dem, der går konkurs,. Og det er sket i mit tilfælde. Havde det været sådan generelt, at alle mine selskaber systematisk havde gået konkurs, var det noget andet. Men det er det ikke. Så det synes jeg ikke er sandfærdigt og fair.