Annonce:
Annonce:

Royal Unibrew køber Nørrebro Bryghus: Skal ud i landet

Royal Unibrew fortsætter opkøbstogt. Seneste køb er københavnske Nørrebro Bryghus

Foto: Niels Hougaard/POLFOTO
Foto: Niels Hougaard/POLFOTO
Annonce:
Følg Erhverv

Royal Unibrew fortsætter sine opkøb, og tirsdag er turen kommet til københavnske Nørrebro Bryghus.

Det oplyser de to bryggerier i en pressemeddelelse ifølge de to erhvervsmedier Børsen og Finans.

Nørrebros Bryghus blev stiftet i 2003 af Anders Kissmeyer, der tidligere var Carlsberg-brygger. Dermed er det et af de ældre mikrobryggerier i Danmark.

Det har siden skiftet hænder, og de sælgende ejere har flere gange været nødt til at skyde penge i bryghuset.

Royal Unibrew køber med handlen både bryggeriet og øl-mærket Nørrebro Bryghus, mens den restaurant, der ligger på Nørrebro med samme navn, forbliver på de nuværende ejeres hænder ifølge Børsen.

Planen for Royal Unibrew med at købe Nørrebro Bryghus er blandt andet at brede mærket ud til større dele af landet, skriver Finans.

Annonce:

Royal Unibrew er Danmarks næststørste bryggerikoncern - kun Carlsberg er større. Koncernen har hovedkvarter i Faxe på Sydsjælland og sælger foruden øl også sodavand, energidrikke, cider, juice, vand, vin og spiritus.

Opkøbet kommer, dagen efter at Royal Unibrews topchef, Lars Jensen, i et interview med selv samme Finans erklærede, at trods udsigt til økonomisk hårdere tider var der ingen planer om at lette på tempoet i opkøb.

- Den økonomiske situation skal ikke bremse opkøbsstrategien. Hvis den rigtige mulighed er til stede, så er vi forpligtede til at kigge på det, sagde Lars Jensen i interviewet.

De seneste år har Royal Unibrew købt en stribe bryggerier og andre drikkevareproducenter.

Sidste år var det canadiske Amsterdam Brewery Company og Hansa Borg Bryggerier i Norge. Royal Unibrew forsøgte også at købe Aqua d'Or-mærket fra den franske koncern Danone, men handlen faldt på gulvet.

Året før det var det blandt andet Bryggeriet Fuglsang, som Royal Unibrew opslugte.

Ifølge medierne er der ikke oplyst, hvad Royal Unibrew har givet for Nørrebro Bryghus.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: