Rusland genåbner delvist for aktiehandel efter en måneds pause

Når aktiehandlen genåbner torsdag, er det forbudt at spekulere i, at det vil gå dårligere for aktierne

Sidst der blev handlet på Moskvas børs var 25. februar. Altså dagen efter Ruslands invasion af Ukraine. Lige siden har den været på pause. (Arkivfoto). Foto: Natalia Kolesnikova/Ritzau Scanpix
Sidst der blev handlet på Moskvas børs var 25. februar. Altså dagen efter Ruslands invasion af Ukraine. Lige siden har den været på pause. (Arkivfoto). Foto: Natalia Kolesnikova/Ritzau Scanpix
Følg Erhverv

Dele af det russiske aktiemarked genåbner for handel torsdag.

Det sker efter en næsten månedlang pause for handel med aktierne. Det oplyser den russiske centralbank onsdag.

Der bliver åbnet for handel med 33 aktier på Moskvas børs.

Det bliver forbudt at shorte aktier. Det handler kort sagt om, at det ikke er tilladt at spekulere i, at det vil gå dårligere for aktierne.

Sidst der blev handlet på Moskvas børs var 25. februar. Altså dagen efter Ruslands invasion af Ukraine. Lige siden har den været på pause.

Centralbanken satte aktiehandlen på pause, fordi Vesten begyndte at indføre den ene sanktion mod Rusland og russiske virksomheder efter den anden. Det skabte kaos på landets aktiemarked.

Der bliver åbnet for handel med aktier fra store spillere som statsbankerne Sberbank og VTB. Det bliver også muligt at handle aktier fra energiganter som Rosneft og Gazprom.

Handlen er åben i godt fire timer.

Rusland invaderede Ukraine natten til torsdag 24. februar. Op til invasionen var vestlige stormagter som USA, Storbritannien og EU begyndt at straffe landet med sanktioner.

Sanktionerne begyndte, efter at Rusland anerkendte to selverklærede republikker i det østlige Ukraine - Luhansk og Donetsk.

Kort tid efter det træk fra Rusland invaderede landet Ukraine. Derefter tog sanktionerne yderligere til, og den russiske valuta, rublen, er dalet voldsomt under krigen.

Ud over sanktioner har en lang række af selskaber også valgt at droppe handel med Rusland, mens flere også har valgt at forlade landet eller sætte driften i Rusland på pause.

Samlet set har det haft store konsekvenser for russisk økonomi.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+