Så mange danskere får fed skatterabat

Hundredvis af danskere kommer efter nogle år i udlandet hjem til Danmark til en høj løn og lav skatteprocent

Skat giver især rabat til folk fra Storbritannien. De er nemlig den nationalitetsgruppe, som benytter sig mest af forskerordningen i Danmark  Foto: Mogens Flindt
Skat giver især rabat til folk fra Storbritannien. De er nemlig den nationalitetsgruppe, som benytter sig mest af forskerordningen i Danmark Foto: Mogens Flindt
Følg Erhverv

384 danskere er ansat på den lukrative forskerordning i Danmark og betaler dermed kun 32,84 procent i skat.

Det viser en aktindsigt fra Skattestyrelsen.

Personer med dansk statsborgerskab er dermed den femtestørste gruppe på listen over nationaliteter, der arbejder på forskerordningen i Danmark.

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

En ordning, der dog ifølge Skatteministeriet er til for at 'styrke dansk erhvervslivs og danske forskningsinstitutioners mulighed for at tiltrække og fastholde højtkvalificerede forsknings- og udviklingsmedarbejdere fra udlandet', står der på ministeriets hjemmeside.

Selvom det kan virke paradoksalt, at man som dansker kan være ansat på en ordning målrettet personer fra udlandet, så er det lovligt.

Det kræves dog, at man ikke har arbejdet i landet de sidste ti år og samtidig tjener mindst 65.100 kroner om måneden. Er det opfyldt, kan man altså også som dansk statsborger få lov til at nyde godt af skatterabatten i op til syv år.

Ekstra Bladet kunne tidligere i dag fortælle historien om, at der aldrig før har været flere på forskerordningen end nu. Stigningen er således eksploderet.

Derudover er fire Danske Bank-direktører ansat på ordningen, hvorfor de sparer millioner af kroner. To af dem er danskere.

Fakta: Sådan hænger ordningen sammen

Forskerordningen omfatter forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller ved en forskningsinstitution.

De skal kun betale 32,84 procent i skat, men så er der heller er ikke mulighed for at få fradrag.

De seneste tal fra 2018 viser, at der sidste år var 7153 personer tilknyttet ordningen. I 2008 var tallet 3735, hvilket svarer til en stigning på 92 procent.

Forskere er personer, der udfører forskningsarbejde, og som har en forskningsmæssig uddannelse på minimum ph.d. niveau. Nøglemedarbejdere er medarbejdere, der modtager en månedsløn på mindst 65.100 kr. For dem er der ingen uddannelseskrav.

Lønmodtageren må ikke inden for de seneste ti år forud for ansættelsen have været ansat i Danmark.

Lønmodtageren må heller ikke inden for de seneste fem år forud for ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen i den virksomhed, hvor vedkommende ansættes.

Man kan være på ordningen i syv år.

Kilde: Skat

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind