Trods udfordringer med aflysninger hen over sommeren og høje brændstofpriser for SAS har det skandinaviske luftfartsselskab formået at øge resultatet i tredje kvartal. Det viser selskabets regnskab.
SAS' topchef, Rickard Gustafson, er meget tilfreds.
- Det er et af de stærkeste resultater nogensinde i SAS' historie trods øgede omkostninger til flybrændstof og operationelle udfordringer, siger topchefen i en kommentar til regnskabet.
Forventninger til hele året opjusteres til at være i den høje ende af det tidligere udmeldte.
SAS venter nu et resultat før skat og engangsposter på omkring to milliarder svenske kroner. Tidligere var forventningen 1,5-2,0 milliarder svenske kroner.