Annonce:
Annonce:

SAS søger om konkursbeskyttelse i USA

En amerikansk domstol har fået en ansøgning fra SAS om konkursbeskyttelse

SAS-piloter strejker og medfører aflysninger i Københavns Lufthavn
Annonce:
Følg Erhverv

SAS har tirsdag afleveret en ansøgning om konkursbeskyttelse ved en domstol i USA.

I en pressemeddelelse tirsdag morgen oplyser SAS, at selskabet har afleveret en ansøgning til en domstol i New Yorks sydlige retskreds. Her er der ansøgt om at indlede det, der hedder en chapter 11-sag.

I grove træk betyder det, at SAS har bedt en domstol om at sætte sig for bordenden i forhandlinger med kreditorer i selskabet.

En redningsplan
I sin pressemeddelelse skriver SAS, at formålet med en chapter 11-ansøgning er, at 'fremskynde transformationen af SAS ved at implementere vigtige elementer i SAS Forward-planen'.

SAS Forward er navnet på den redningsplan, som SAS-ledelsen har fremlagt. Den indebærer blandt andet nedskæringer i omkostninger til medarbejdere samt ny kapital.

Annonce:

Ansøgningen kommer, dagen efter at forhandlingerne mellem SAS og piloterne i SAS Pilot Group er brudt sammen. Ifølge SAS' hjemmeside er 35 SAS-fly aflyst fra København tirsdag som følge af sammenbruddet.

Fosser ud af kassen
Ifølge aktieanalysechef hos Sydbank Jacob Pedersen betyder en konkursbeskyttelse, at SAS kan få mulighed for at fortsætte, selvom der ikke er penge til at betale kreditorerne.

- Hen over de næste kvartaler kan SAS meget let komme til at stå i en situation, hvor man ikke har flere penge. Og det vil jo normalt betyde, at man bliver erklæret konkurs af kreditorerne – dem, man skylder penge, siger han til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at situationen i SAS er blevet forvirret, efter at piloterne er gået i strejke, og pengene ’fosser ud af kassen’.

- Det beskytter man sig mod nu i den her proces. Konkursbeskyttelsen betyder, at kreditorerne ikke kan komme og sige ’vi vil have vores penge nu, ellers begærer vi jer konkurs.’

Annonce:

Kan reparere motoren, mens bussen kører
Aktieanalysechefen fortæller, at det ikke er usædvanligt at søge om konkursbeskyttelse, når man som flyselskab er i fare for at gå konkurs.

- I USA er det her en rimelig normal proces for selskaber, der er i økonomiske vanskeligheder. Og SAS’ ledelse har igennem nogen tid også gjort det klart, at det her var et sted, man godt kunne ende, hvis de forhandlinger, man havde, ikke førte til resultater ad frivillighedens vej, og det må man jo sige, at det har de ikke gjort.

- Det smukke ved den her proces er jo, at SAS i og for sig kan reparere motoren, mens bussen kører. For det er ikke noget, der har indflydelse på selskabets drift, og SAS fortsætter, som vi kender det, afslutter Jacob Pedersen.

SAS forventer, at processen tager 9 til 12 måneder.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: