Skattely-ejer scorer skattemillioner

Danske skattemillioner går til en af Danmarks største selskaber for minkavl, der er ejet gennem selskaber i skattely

Multi-millionæren Pat Wong fra Hongkong foran sin Ferrari. Arkivfoto: Jan Grarup
Multi-millionæren Pat Wong fra Hongkong foran sin Ferrari. Arkivfoto: Jan Grarup
Følg Erhverv

Ved du noget? Kontakt journalisten direkte her

Statsminister Mette Frederiksens (S) dekret om tvangsaflivning af danske mink sender nu millioner af skattekroner til selskaber ejet af udlændinge, blandt andet gennem selskaber i skattely.

Det kan Ekstra Bladet fortælle på baggrund af en aktindsigt i de foreløbige udbetalinger.

UKF Denmark var en af Danmarks største selskaber for minkavl. Selskabet har ikke betalt en krone i skat de seneste år, viser de åbne skattelister, og alligevel står selskabet, der er ejet gennem selskaber i skattely, til at få millioner af skattekroner.

Gennem Trade Region Limited med base på De Britiske Jomfruøer ejer det Hongkong-baserede selskab Kingkey Financial International således UKF Denmark.

Kingkey Financial International har base på Cayman Islands og er børsnoteret i Hongkong. Chun Chau Wong - i Danmark omtalt som Pat Wong - er ultimativ ejer.

Ekstra Bladet kunne allerede tilbage i januar afsløre, hvordan Mr. Wong scorer danske mink-millioner i skattely.

Kendt skattely
Ifølge Tax Justice Network er De Britiske Jomfruøer nummer et på listen over skattely-lande, Cayman Islands er nummer to, mens Hongkong er nummer syv.

Den danske stat har indtil videre gjort op, at selskabet skal have en kompensation på 7,5 millioner kroner, der dækker over blandt andet rengøring, forskudsbetaling og tempobonus. Sidstnævnte dækker over, at der var en ekstra bonus til de avlere, der fik slået deres mink ned inden 19. november 2020. Der er en del af kompensationen, der endnu ikke er gjort op, og derfor må beløbet ventes at blive større.

Samtidig scorer minkbranchen lige nu dobbelt op, idet prisen på minkskind er skudt i vejret som følge af aflivningen af alle danske mink. Af Kingkey Financial Internationals regnskab fremgår det således, at prisen er steget med mere end 50 procent. Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Chun Chau Wong, men han er ikke vendt tilbage. Til gengæld skriver selskabet i sit regnskab:

Står til bedste sæson
'Sælgerne og forhandlerne af minkskind nyder en rigtig god pelssæson for 2021 på grund af den stigende minkpris. Farmene nyder også godt af en højere overskudsgrad, fordi minkprisen stiger på hver eneste auktion,' lyder det i selskabets regnskab.

'Med vores 12 farme vil vi uden tvivl forvente, at vores 2021-sæson bliver den bedste, vi nogensinde har haft.'

UKF A/S er ikke den eneste udlænding, der modtager skattekroner. Også flere hollændere får del i udbetalingerne.

Forventer 29,6 millioner
Stakroge Mink er ejet af Johannes Henricus Anna Van Gog og Petrus Adrianus Johannes Van Gog. Selskabet står indtil videre til en kompensation på 3,4 millioner kroner.

Ifølge selskabets egne regnskaber forventes det imidlertid, at erstatningen løber op i 29,6 millioner kroner.

Også Emonds-Ulfborg ApS er på hollandske hænder. Således ejes selskabet af Ronnie Theodorus Emonds.

Selskabets egen opgørelser viser, at der forventes en erstatning på samlet 9,2 millioner kroner. Indtil videre har staten opgjort erstatning for 416.345 kroner.

Samlet erstatning på 18 milliarder
I alt forventer staten, at det koster danske skatteydere 18 milliarder kroner i erstatning til minkhvervet.

Aktindsigterne, Ekstra Bladet har fået, viser, at der indtil nu er udbetalt 2,3 milliarder kroner til i alt 922 virksomheder.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time