Nok er forargelsen stor, når danskerne spørges ind til deres holdning til det danske skomærke Ecco, som insisterer på at blive i Rusland trods landets invasion i Ukraine.

Men forargelsen har umiddelbart ikke haft effekt på salget af det ellers så populære skomærke i danske butikker.

Med 13 butikker fordelt rundt i landet er Paw Sko en af de kæder, som sælger Ecco-sko landet over. Men selv om danskerne siger, at de boykotter Ecco, mærker adm. Direktør og ejer Jan Wentzel ikke en kæmpe tilbagegang i salget:

- Mit indtryk er, at det har en lille nedadgående effekt, siger han.

- Men det kan være påvirket af mange ting. Det kan være svagt faldende, fordi folk fravælger Ecco til fordel for noget andet.

For nuværende fortsætter han med at sælge skomærket:

- Indtil videre lader vi det være op til kunderne at vælge, hvad de vil købe hos os og i markedet. Vi har ikke taget en aktiv holdning om at pille Ecco af hylderne.

Hård tid
Heller ikke Skoringen og Zjoos mærker, at salget af Ecco sko bliver påvirket af selskabets tilstedeværelse i Rusland, fortæller Frank Siim Sørensen, adm. direktør i Shoe-d-vision, der ejer begge kæder.

- V har ikke fremgang på Ecco, men lige nu er vores marked også præget af, at vi mangler leverancer på grund fragtsituationen over hele verden. Så om det er det ene eller det andet, som påvirker salget, kan jeg ikke svare på.

Heller ikke her bliver Ecco pillet ned af kædens hylder:

- Vi handler med et dansk brand produceret af en dansk virksomhed. Den virksomhed har fået et problem, fordi der er krig i Ukraine. Og som det står nu, har vi tillid til, at de får løst det problem, siger han.

- Selvfølgelig skal disse virksomheder finde en vej i forhold til Rusland, men de skal også have tid til at finde den rigtige måde at gøre det på.

Ecco har tidligere begrundet selskabets tilstedeværelse i Rusland med blandt andet, at selskabet holder fast i de russiske butikker af hensyn til de 1500 ansatte. Eller som skokoncernen formulerede det i en pressemeddelelse:

’De og deres familier går også gennem en hård tid.’