Sønderlemmende kritik af prestigebyggeri

Ny rapport fra Cowi byder ikke på mange lyspunkter for kvaliteten af Bach Gruppens prestigebyggeri på Amager. Højhuset på 23 etager undersøges fortsat

Det er Bach Gruppen, der ejer grunden på Amager og er entreprenør på byggeriet af det 86 meters højhus. I spidsen for Bach Gruppen er multimillionæren Finn Bach. Foto: Morten Dueholm/Ritzau Scanpix
Det er Bach Gruppen, der ejer grunden på Amager og er entreprenør på byggeriet af det 86 meters højhus. I spidsen for Bach Gruppen er multimillionæren Finn Bach. Foto: Morten Dueholm/Ritzau Scanpix

Ved du noget om sagen, så skriv til Ekstra Bladets journalist på mr@eb.dk.

Betonen lever ikke op til loven, og styrken i fundamentet under det 86 meters højhus på Amager er så ringe, at man ikke kan konkludere, at bygningens sikkerhed er i orden.

Så skrappe lyder blot nogle af konklusionerne i den rapport, Cowi og Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet har lavet for Københavns Kommune, og som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

'På baggrund af betonundersøgelserne fra Teknologisk Institut og de reviderede beregninger fra Norconsult (entreprenørens rådgiver, red.) er det ikke eftervist, at bygningsreglementets krav til sikkerhed er opfyldt, selv uden hensyntagen til den nedbrydning af beton og armering, som kan forventes over en årrække,' lyder det i rapporten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er højhuset her, som i øjeblikket undersøges, efter der er konstateret groft byggefusk med fundamentet. I fundamentet er der blandt andet fundet gammel beton og byggeaffald. Bach Gruppen både ejer grunden og er entreprenør på byggeriet. Viborg-selskabet efterforskes blandt andet for dokumentfalsk. Foto: Anthon Unger
Det er højhuset her, som i øjeblikket undersøges, efter der er konstateret groft byggefusk med fundamentet. I fundamentet er der blandt andet fundet gammel beton og byggeaffald. Bach Gruppen både ejer grunden og er entreprenør på byggeriet. Viborg-selskabet efterforskes blandt andet for dokumentfalsk. Foto: Anthon Unger
 

 

De gruopvækkende opdagelser i bygningens fundament bør endvidere føre til undersøgelser af resten af bygningen, anbefaler Cowi og Aalborg Universitet til Københavns Kommune.

'Resultatet af undersøgelserne giver endvidere anledning til, at det anbefales at udføre en udvidet kontrol af betonarbejdet i byggeriet, herunder betonarbejdet i overbygningen og armeringsarbejdet i bundpladen,' lyder det videre.

Multimillionærs betonfirma afsløret

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Sagen kort: Efterforskes af politiet

Bach Gruppen efterforskes for blandt andet dokumentfalsk, efter det er blevet bevist, at fundamentet under et knap 90 meters højhus på Amager indeholder gammel beton og byggeaffald.

Fundamentet har samtidig en langt, langt lavere styrke, end det blev foreskrevet og godkendt til byggeriet. Betonen til fundamentet er blandt andet leveret af BG Beton i Nordhavn.

Senest er det kommet frem, at betonen brugt til søjlerne op gennem højhuset også har en markant lavere styrke end godkendt.

50 procent af BG Beton er ejet af Bach Gruppen med multimillionæren Finn Bach i spidsen. Bach-familiens holdingselskab har en egenkapital på svimlende 1,7 milliarder kroner, og er på Berlingskes liste over Danmarks 100 rigeste.

Ført bag lyset
Men selvom Bach Gruppen altså har kontrol med BG Beton, og Finn Bach er formand for BG Beton, meldte rigmanden i august ud, at Bach Gruppen mener at være blevet svindlet af en afdød direktør i BG Beton ved navn Henrik Steffensen.

Ingen i ledelsen af Bach Gruppen vidste noget om, at der blev hældt gammelt beton, samt metal og plast i fundamentet under højhuset, lyder det fra Finn Bach.

En del af søjlerne i højhuset, er dog støbt, efter at Henrik Steffensen omkom. Skylden for den dårlige kvalitet her, skal ifølge Bach Gruppen findes hos en underleverandør.

Følgesedler stemte ikke
Bach Gruppen fremsendte i foråret via sin rådgiver Norconsult en redegørelse til Københavns Kommune om, hvilken beton der var blevet brugt til højhusets fundament.

Prøverne fra fundamentet skød dog den forklaring i sænk.

Københavns Politi foretog ransagninger på tre adresser tilhørende Bach Gruppen niende september. Bach Gruppen har for nylig meldt en nu afdød direktør for BG Beton samt fire tidligere medarbejdere til politiet.

Anmeldelsen lyder ifølge selskabet på, at medarbejderne blandt andet har bedraget kunder af BG Beton og moderselskabet for et millionbeløb.

Genbrugsbeton
Som Ekstra Bladet tidligere har kunnet fortælle, er betonen i fundamentet langt svagere, end hvad der blev godkendt til byggeriet.

Rapporten mener dog, at betonstyrken er endnu ringere end hidtil antaget. Det var foreskrevet og godkendt til byggeriet, at styrken skulle være 35 MPa (megapascal), men ifølge Cowi og Aalborg Universitet er betonstyrken i fundamentet på sølle 12 MPa.

- Med beton på 12 MPa balancerer man på en knivsæg. Er styrken under 12 MPa, så er der ifølge normen for betonkonstruktioner nemlig ikke tale om beton, men reelt et ukendt materiale, siger Niels-Jørgen Aagaard, direktør for Institut for Byggeri og Anlæg på DTU.

Prestigebyggeri: Politiet ransager flere adresser

Til parcelhusbyggeri vil man normalt anvende beton med en styrke på mindst 15-20 MPa, fortæller han videre og understreger, at han ikke vil kommentere den konkrete sag, men at han udtaler sig generelt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Bach Gruppens betonfirma BG Beton meldte mandag ud, at det lukker sit betonværk i Nordhavn, der har leveret beton til højhusets fundament. Foto: Henning Hjort
Bach Gruppens betonfirma BG Beton meldte mandag ud, at det lukker sit betonværk i Nordhavn, der har leveret beton til højhusets fundament. Foto: Henning Hjort
 

Støbeskel
Samtidig er der endnu ikke taget endeligt højde for flere faktorer, der efter alt at dømme har yderligere negativ indvirkning på fundamentets styrke, konkluderer rapporten.

'Støbeskellene reducerer pladens bøjningsbæreevne betragteligt, da der reelt kun kan regnes med en nyttehøjde fra armeringen til støbeskel, dvs. en 'effektivø' pladetykkelse, som er meget mindre end de 2 m (meter, red.), som er forudsætningen i projektet.'

Skandaleramt betonværk lukkes øjeblikkeligt

Støbeskel opstår, når betonen hærder, inden der hældes ny beton ovenpå. På den måde binder de to lag ikke til hinanden, og dermed er det langt sværere for den øvre del af betonen at overføre kræfterne til den nederste del af betonen samt armeringen.

Ekstra Bladet har stillet spørgsmål om rapportens konklusioner til Københavns Kommune, men kommunen har ikke svaret inden deadline.

Københavns Kommune har haft rapporten siden 23. september, men gav først medier aktindsigt i 5. oktober.

Har lavet handlingsplan
Af et orienteringsnotat fremsendt til Teknik- og Miljøforvaltningen 28. september fremgår det, at Bach Gruppen har fremsendt en handlingsplan for at lovliggøre byggeriet.

Det indebærer blandt andet en plan for flere prøver og beregninger på bygningens sikkerhed.

Handlingsplanen lever ifølge forvaltningen op til 'alle anbefalingerne' fra Cowi og Aalborg Universitet.

Bach Gruppen har gennem sit kommunikationsbureau Geelmuyden Kiese afvist at svare på spørgsmål.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter