Annonce:
Annonce:

Stort dansk firma involveret i kæmpe-projekter til skandale-VM

Den store danske rådgivningsvirksomhed Cowi prædiker om menneskerettigheder og antikorruption, men har bidraget til kæmpe infrastruktur-projekter i forbindelse med det skandaleramte VM i Qatar

Også Rambøll er en blandt flere danske virksomheder, der har bidraget opbygning af de stadioner i Qatar, hvor tusinder af migrantarbejdere menes at være døde
Annonce:
Følg Erhverv

Hvis du ved noget om sagen, kan du skrive fortroligt til Ekstra Bladets journalist på munk@eb.dk.

Den store danske rådgivningsvirksomhed Cowi har på trods af elendige arbejdsforhold for Qatars migrantarbejdere og hårde beskyldninger om korruption mod ørkenstaten været involveret i to store infrastruktur-projekter i forbindelse med det forestående VM i fodbold.

Det kan Ekstra Bladet nu fortælle i samarbejde med det undersøgende medie Danwatch.

Det drejer sig om henholdsvis den spritnye metro i hovedstaden, Doha, der skal fragte fans rundt mellem de nybyggede fodboldstadioner, og en gigantisk logistik-park, der bliver drevet af et selskab med styrets minister for handel og industri, Ali bin Ahmed Al-Kuwari, som bestyrelsesformand.

Annonce:

I et skriftligt svar fra Cowi, der nægter at stille op til interview, lyder det, at man altid gør meget for at sikre, at menneskerettighederne bliver respekteret på projekter i lande, hvor man er usikker på praksis.

Her foretager virksomheden såkaldte 'tredjeparts-screeninger' for at få en 'faktabaseret' og 'grundig vurdering' af 'kunder og partnere', lyder det.

Ifølge virksomheden har bygningsarbejderne haft gode forhold på de projekter i Qatar, som Cowi har deltaget i.

Cowi har arbejdet på projekterne fra 2013 til 2019.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Bestyrelsesformanden i Manatq, Ali bin Ahmed al-Kuwari, der driver den logistik-park, som Cowi har været med til at lave, er her fotograferet med den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro. Bestyrelsesformanden er nemlig også minister i ørkenstaten. Foto: Ritzau Scanpix
Bestyrelsesformanden i Manatq, Ali bin Ahmed al-Kuwari, der driver den logistik-park, som Cowi har været med til at lave, er her fotograferet med den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro. Bestyrelsesformanden er nemlig også minister i ørkenstaten. Foto: Ritzau Scanpix

Møder kritik
Men virksomheden har tilsyneladende ikke undersøgt, hvordan lønforholdene har været for migrantarbejderne, der har arbejdet på projekterne i Qatar.

Netop løn- og arbejdsforhold for migrantarbejdere i Qatar har ellers været heftigt debatteret i mange år.

Kritikken tog til i styrke, da The Guardian kunne afsløre, at mindst 6500 migrantarbejdere var døde i landet siden 2010, og generelt har det i mange år været alment kendt, at migranter i ørkenstaten arbejder til en elendig løn.

Hov: Slettede VM-formulering på hjemmeside

I fire år arbejdede Cowi som bygningsrådgiver på etableringen af en gigantisk logistik-park på 600 hektar i den sydlige del af Qatar til brug for opbevaring og levering af materialer til byggebranchen i ørkenstaten, der har været i et kæmpe boom, siden Qatar blev tildelt VM-slutrunden.

Og indtil for nylig kunne man på Cowis hjemmeside læse, at logistik-parken Al Wakra var lavet i forbindelse med den skandaleramte VM-slutrunde.

'EFFICIENT AND MODERN SUPPLY CHAIN TO SUPPORT FIFA 2022 WORLD CUP PREPARATIONS' og 'The facility was developed by the National Logistics Task Force to support the FIFA 2022 World Cup programme requirements', stod der på hjemmesiden med en udførlig beskrivelse af projektet.

Men pludselig er formuleringerne om, at projektet havde noget med VM at gøre, blevet helt fjernet fra overskriften, og længere nede i teksten er det eneste spor til VM-slutrunden den ukonkrete formulering: 'major international sports events'.

Til det svarer Cowis pressechef, Charlotte Holm:

'Da projektet ikke direkte er knyttet til VM i Qatar, og vi ikke ønskede at blive associeret med de sager, som er kommet frem ifm. VM-byggeriet, ændrede vi overskriften, også selv om vi ikke har kendskab til nogen overtrædelse af menneskerettighederne på det pågældende projekt.'

Pressechefen medgiver dog, at logistik-parken blev etableret i forbindelse med VM.

'Logistikparken var oprindeligt tænkt som en udbygning, der kunne sikre en ordentlig logistik op til afholdelsen af VM. Nu er den blevet til et generelt løft af den lokale logistik.'

Annonce:

'Det er ikke kutyme, at man som rådgiver ved, hvilken løn kundens eller partnerens medarbejdere får, og det er heller ikke noget, man undersøger, medmindre man har mistanke om, at forholdene ikke er i orden,' oplyser Cowis pressechef i en mail til Ekstra Bladet og Danwatch.

Lige præcis den specifikke metrolinje, som Cowi har arbejdet på, har ellers været ramt af beretninger om mildt sagt dårlige løn- og arbejdsvilkår for migrantarbejdere. Det kom frem i 2016, da Cowi arbejdede på projektet. 

Her har Cowi arbejdet

2013-2018 Metrolinje i Doha

Cowi har arbejdet på en specifik metrolinje i Qatars hovedstad. Nærmere specifikt den såkaldte 'røde linje'.

Bygherren på projektet var det statsejede togselskab Qatar Rail, og Cowi var hyret ind af et entreprenørkonsortrium kaldet ISG.

Cowi har i et opslag på virksomhedens Facebook-profil fra april 2016 selv direkte koblet metrolinjen sammen med det forestående VM.

'113 kilometres of metro tunnels and 74 stations need to be ready for the massive influx of soccer fans to Qatar during the FIFA 2022 World Cup,' står der i opslaget, hvor virksomheden også afslører, at 130 Cowi-ingeniører arbejdede på projektet.

Cowi har blandt andet været med til at designe tunneller og metro-stationer.  

2015-2019 Logistik-parken Al Wakra

Cowi har arbejdet på en af de største logistik-parker, der blev etableret, efter Qatar fik tildelt VM-slutrunden i 2010.

Det drejer sig om den 600 hektar store logistik-park Al Wakra i den sydlige del af Qatar. Logistik-parken er blevet etableret for at imødekomme den voksende byggeindustri i ørkenstaten, der har oplevet et kæmpe boom på grund af de forestående verdensmesterskaber i fodbold.

Logistikparken er drevet af virksomheden Manateq, som har Qatars minister for handel og industri som bestyrelsesformand. Cowi er blevet hyret ind af en stor entreprenør fra Oman, der har arbejdet på flere heftigt kritiserede stadionbyggerier.

Cowi oplyser til Ekstra Bladet og Danwatch, at de er ved at udfase deres engagementer i Qatar, men at de fortsat - tilsyneladende i væsentligt mindre omfang - er til stede på i alt ti projekter i ørkenstaten, der snarligt forventes afsluttet. 

 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Et billede fra byggeriet af metroen i Doha. Ifølge et Facebook-opslag fra virksomheden var op mod 130 Cowi-ansatte involveret Foto: Ritzau Scanpix / Chris Stowers
Et billede fra byggeriet af metroen i Doha. Ifølge et Facebook-opslag fra virksomheden var op mod 130 Cowi-ansatte involveret Foto: Ritzau Scanpix / Chris Stowers

Nu får Cowi hård kritik af Amnesty International Danmark, fordi virksomheden ikke har undersøgt lønforholdene for de migrantarbejdere, der har arbejdet på projektet.

'Det er ikke tilstrækkelig udøvelse af nødvendig omhu, at Cowi ikke kender til lønningerne. Det giver indtryk af, at deres risikovurdering på menneskerettighedsområdet ikke har været tilstrækkelig,' skriver Amnesty International Danmarks presschef til Ekstra Bladet og Danwatch.

Annonce:

Ekstra Bladet har tidligere fortalt, hvordan både Danfoss og Rambøll på hver deres måde har været direkte involveret i stadionbyggerier i forbindelse med den skandaleramte VM-slutrunde.

Hellige Cowi

Cowi har underskrevet den engelsksprogede 'UK Modern Slavery Act Statement' fra 2018, der ligger frit tilgængeligt på virksomhedens hjemmeside.

Her skriver Cowi, at de 'handler med troværdighed og integritet i alle henseender, og derfor er vi forpligtet til at bekæmpe moderne slaveri og menneskehandel i vores forretning og forsyningskæde'.

Derudover har Cowi underskrevet FN's Global Compact-principper, der indeholder følgende punkter:

  1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder.

  2. Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.

  3. Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling.

  4. Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde.

  5. Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde.

  6. Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold.

  7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer.

  8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed.

  9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.

  10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Samarbejdspartner dybt involveret i stadionbyggerier

Cowis samarbejdspartner på projektet om etableringen af logistik-parken var Galfar Al Misnad Engineering and Contracting, der ifølge eget udsagn er den største entreprenør i Oman.

Entreprenøren har været dybt involveret i flere kritiserede stadionbyggerier i Qatar.

Det drejer sig blandt andet om Al Bayt Stadium, hvor Amnesty International i juni sidste år kunne berette, at over 100 bygningsarbejdere havde arbejdet i op til syv måneder uden løn.

Artiklen fortsætter under billedet...

Cowis samarbejdspartner har været med til at bygge stadionet Al-Bayt, hvor op mod 100 migrantarbejdere ifølge Amnesty ikke fik løn i op mod syv måneder. Foto: Ritzau Scanpix / Giuseppe Cacace
Cowis samarbejdspartner har været med til at bygge stadionet Al-Bayt, hvor op mod 100 migrantarbejdere ifølge Amnesty ikke fik løn i op mod syv måneder. Foto: Ritzau Scanpix / Giuseppe Cacace
 

 

Annonce:

'Qatars brud på især migrantarbejderes rettigheder er velkendte, og når Cowi og deres samarbejdspartnere er involveret i projekter i Qatar, hvor alvorlige brud på migrantarbejderes rettigheder har været udbredte, må man sætte spørgsmålstegn ved, om Cowi har gjort nok for at sikre sig, at menneskerettighederne er blevet respekteret i projekterne,' lyder det fra Amnesty International Danmark. 

Ekstra Bladet og Danwatch har forelagt Cowi Amnestys kritik og spurgt, hvordan virksomheden forholder sig til den vedvarende kritik af forholdene for migrantarbejdere i Qatar og de tusindvis af dødsfald i forbindelse med byggerier i landet.

'Vi er, ligesom alle andre, forfærdede over at læse rapporterne om menneskeretskrænkelser i Qatar, og vi accepterer selvfølgelig ikke den slags krænkelser på nogen af vores projekter,' lyder det i en skriftlig kommentar fra pressechefen, der også skriver, at kritikken har givet anledning til 'selvransagelse' hos virksomheden.

Cowi: Stopper i Qatar

Cowi har ligesom mange andre store virksomheder skrevet under på FN's Global Compact-principper, der indeholder fraser om antikorruption og menneskerettigheder.

I Cowis Global Compact-rapport fra 2020 står der under overskriften 'Vi er imod alle former for korruption' følgende:

'Vi accepterer ikke i vores ydelser eller i nogen anden aktivitet, direkte eller indirekte, bestikkelse, afpresning, bedrageri, hemmeligt samarbejde eller anden unødig forretningsaktivitet.'

Alligevel har virksomheden altså med åbne øjne deltaget i store infrastruktur-projekter i landet, der er blevet heftigt beskyldt for netop korruption og bestikkelse i forbindelse med tildelingen af VM-slutrunden.

Til det svarer Cowi:

'Vi deltager ikke i korruption. Vi har bidraget til en bedre logistik og infrastruktur i Qatar, og det kan man da godt stille spørgsmålstegn ved. Men så er spørgsmålet nok, om man overhovedet kan eller skal bidrage til bedre forhold i lande, hvor der er tilfælde af korruption. Det er ikke et enkelt spørgsmål, for hvem overlader vi så projekterne til? Ikke desto mindre har vi efter moden overvejelse for mere end et år siden besluttet at afvikle vores forretningsaktiviteter i Golfen.'

Ekstra Bladets Jan Jensen besøgte i 2015 en arbejdslejr for migrantarbejderne i 2015

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: