Annonce:
Annonce:

Strejke i lufthavn fortsætter og kommer for retten søndag

Flere SAS-fly var lørdag forsinket eller blev aflyst som følge af en arbejdsnedlæggelse i Københavns Lufthavn

Bagagemedarbejdere hos SAS har lørdag nedlagt arbejdet i Københavns Lufthavn. Søndag skal sagen i arbejdsretten. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Bagagemedarbejdere hos SAS har lørdag nedlagt arbejdet i Københavns Lufthavn. Søndag skal sagen i arbejdsretten. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

Lørdag aften er bagagemedarbejdere hos SAS i Københavns Lufthavn endnu ikke vendt tilbage til arbejdet, efter at de tidligere på dagen nedlagde det.

Det fortæller Henrik Bay-Clausen, formand for 3F-Kastrup.

Søndag skal sagen i arbejdsretten, hvilket vil foregå telefonisk.

Arbejdsnedlæggelsen har medført mange forsinkelser og aflyste fly hos SAS i lufthavnen.

- Og så håber vi, at det (arbejdet red.) enten er genoptaget inden da eller i hvert fald senest efter arbejdsretten, siger formanden.

Tidligere lørdag var der fællesmøde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det endte med et pålæg om, at bagagemedarbejderne skulle genoptage arbejdet, oplyser han.

Men det er altså ikke sket.

Ud over Henrik Bay-Clausen vil Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3F-hovedforbundet og tillidsrepræsentanterne være til stede i arbejdsretten.

Annonce:

Også SAS, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri vil være der.

Henrik Bay-Clausen ikke er tilfreds med situationen, selv om det er hans egne medlemmer, der har nedlagt arbejdet. Men han forstår og kender meget af det, som de utilfredse medarbejdere kritiserer.

- Men det berettiger jo stadigvæk ikke til at lave overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Så må man løse det ved forhandlingsbordet, siger han.

Ifølge ham har medarbejderne peget på rigtig mange ting som værende årsag til nedlæggelsen. Det drejer sig blandt om nedsat løn og en arbejdstid, der er sat op. Samt en ledelse, medarbejderne opfatter som værende ikke-nærværende, og som ikke respekterer dem.

Coronapandemien og mere konkurrence fra lavprisselskaber har givet SAS vanskelige kår, skriver DR.

SAS' pressechef, Alexandra Lindgren, siger til mediet, at der i øjeblikket er halvt så mange SAS-fly på vingerne som inden corona-pandemien.

Annonce:

- Vi har en anden virkelighed at forholde os til, og forandring er svært - det har vi sympati med og fuld forståelse for.

- Men at vi ikke er lydhøre og til at tale med, kan jeg ikke genkende, siger Lindgren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: