Tidligere topdirektør erkender svindel for millioner

Den tidligere kommunikationsdirektør har svindlet Spar Nord for 20 millioner kroner

Ole Madsen var direktør fra 2005 til 2020. Svindlen var kontinuerlig i løbet af de femten år. Foto: Joachim Ladefoged
Ole Madsen var direktør fra 2005 til 2020. Svindlen var kontinuerlig i løbet af de femten år. Foto: Joachim Ladefoged
Følg Erhverv

I en periode på 15 år har den tidligere kommunikationsdirektør i Spar Nord, Ole Madsen, svindlet sin tidligere arbejdsgiver for 20 millioner kroner.

Det skriver Finans.

Bedrageriet er blevet opdaget efter, at Ole Madsen forlod banken i 2020. Inden da var Ole Madsen en af bankens offentlige profiler.

Hos Spar Nord bekræfter de, at man har politianmeldt en tidligere medarbejder, som de ikke vil sætte navn på. Men hovedpersonen selv bekræfter overfor Finans, at han er politianmeldt for omfattende svindel, som han erkender.

Udspringer af psykisk sygdom
Ifølge hovedpersonen selv udspringer svindlen, af alvorlig psykisk sygdom, som han har lidt under i flere år. Svindlen har i snit indbragt ham 1,3 millioner kroner om året. 

Finans skriver, at de har set dokumentation for, at Ole Madsen har en bipolar sindslidelse, som han har været indlagt for. 

- Med denne sygdom svinger man mellem depression og mani, hvor man er helt oppe og har en ekstrem risikoadfærd og en købetrang. Kombineret med det totale fravær af kontrolmekanismer i Spar Nord har det været en uheldig cocktail. Men det er helt og holdent min skyld. Ikke bankens, siger Ole Madsen til Finans.

Har brugt rub og stub
Den tidligere direktør har hevet penge ud af banken ved, at han via to personlige firmaer sendte falske fakturaer til Spar Nord, hvorefter han selv har bekræftet dem.

Pengene har finansieret Ole Madsens voldsomme luksuriøse forbrug, så pengene er brændt af, siger han selv. Han blev tirsdag erklæret personlig konkurs.

En konkursadvokat skal nu undersøge, hvor den store pose penge er endt.

Spar Nord erkender, at deres procedurer har været mangelfulde, og at der nu skal strammes op.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+