Tilsyn vil undersøge populær app

Datatilsynet har af egen drift åbnet sag mod videoappen TikTok for at tjekke, om appen lever op til reglerne

Det er den kinesiske virksomhed Bytedance, der står bag TikTok. Appen og virksomheden bag er blevet kritiseret kraftigt for at stjæle og bruge oplysninger fra de brugere, der downloader appen. Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters
Det er den kinesiske virksomhed Bytedance, der står bag TikTok. Appen og virksomheden bag er blevet kritiseret kraftigt for at stjæle og bruge oplysninger fra de brugere, der downloader appen. Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters

Datatilsynet har åbnet en sag mod den populære video-app TikTok.

Undersøgelsen skal afklare, om tjenesten lever op til reglerne for databeskyttelse.

Det oplyser Datatilsynet i en meddelelse.

- TikTok er meget populært blandt især børn, som ifølge GDPR (EU's persondataforordning, red.) har krav på en særlig beskyttelse af deres oplysninger, siger Datatilsynets direktør, Cristina Angela Gulisano i meddelelsen.

- Derfor ser vi nu på omfanget af den behandling af personoplysninger, der sker i appen, og på, hvad der er det lovlige grundlag for behandlingen.

Hun oplyser videre, at 'en række sikkerhedsmæssige aspekter af TikTok' også bliver undersøgt.

På appen TikTok kan brugere optage en kort video og dele den med andre.

Langt de fleste bruger appen til at optage videoer af sig selv, hvor de mimer og danser til en sang, der kører i baggrunden.

Appen og virksomheden bag er blevet kritiseret kraftigt for at stjæle og bruge oplysninger fra de brugere, der downloader appen.

Derudover er virksomheden blevet kritiseret for ikke at fjerne videoer fra brugere, hvor der indgår vold, racisme, børnemishandling og dyremishandling.

Datatilsynet har taget sagen op af egen drift. Det er en mulighed tilsynet har for at føre kontrol med, at der bliver passet på danskernes personoplysninger.

Det er den kinesiske virksomhed Bytedance, der står bag TikTok. Platformen har i øjeblikket ikke et etableret hovedsæde i Europa. Derfor er det muligt for Datatilsynet selv at indlede en sag.

En lang række globale tjenester har hovedsæde i Irland. I disse tilfælde er det irske datatilsyn ledende tilsynsmyndighed på vegne af de andre europæiske tilsynsmyndigheder.

Indien har bandlyst 59 hovedsageligt kinesiske apps, herunder TikTok.

Ifølge Indiens minister for teknologi er de 59 apps alle 'skadelige for Indiens uafhængighed, integritet og sikkerhed.'

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.