Varemangel fortsætter

Mangel på mikrochips har skabt vareknaphed. Det fortsætter i 2022, lyder det fra underdirektør

Følg Erhverv

De globale forsyningsproblemer, der har givet mangel på flere varer, ser ud til at fortsætte i det nye år.

Det er blandt andet en global mangel på mikrochips, der bruges i mange typer elektronik, som har givet problemer.

Ifølge Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri med ansvar for global handel, er der stadig problemer med at skaffe dem.

- Den vareknaphed, vi har set i butikkerne, og de problemer, virksomhederne har haft med at få de underkomponenter - mikrochips - de skal bruge, er ikke gået væk, siger han.

- Det kommer vi også til at bøvle med i det nye år. Desværre har pandemien også taget yderligere fart i løbet af december.

- Det vil alt andet lige også forværre problemet med forsyningssikkerheden endnu mere, lyder det fra Peter Thagesen.

Manglen på mikrochips skyldes blandt andet, at forbrugernes adfærd er ændret under corona, hvor man ikke har kunnet rejse eller gå i teatret.

- Man blev hjemme og købte elektronik og andre forbrugsvarer i stedet. Det betød, at efterspørgslen efter produkter med mikrochips steg.

- Det er noget af det, vi slås med nu, forklarer Peter Thagesen.

Derudover har der også været forsinkelser andre steder i forsyningskæden, som har bidraget til, at man er blevet mødt af tomme hylder.

Blandt andet har containerrederierne kæmpet med flaskehalse og langt højere fragtpriser end normalt.

Det er dog ikke det eneste, som kan give problemer for leveringen af varer.

Kommer der stigende smitte med omikronvarianten i Kina, kan det også give problemer, vurderer Peter Thagsen.

Det kan ramme virksomheder, hvis provinser og regioner lukkes ned, hvor de får produceret varer, siger underdirektøren.

Han forventer, at forsyningsproblemerne fortsætter langt ind i det nye år.

- Der er ikke noget, der tyder på, at problemets omfang mindskes inden for den nærmeste fremtid. Desværre, vurderer han.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.