Annonce:
Annonce:

Vild kursfest efter lukketid

Meta Platforms, der også kendes som Facebook, led et knusende nederlag på det amerikanske børsmarked torsdag. Men andre tech-aktier skød i vejret efter lukketid

Snap - selskabet bag Snapchat - steg med knap 60 procent i eftermarkedet torsdag. Foto: Janus Engel
Snap - selskabet bag Snapchat - steg med knap 60 procent i eftermarkedet torsdag. Foto: Janus Engel
Annonce:
Følg Erhverv

Med både massive fald og vilde kurstigninger fik tech-aktierne sig en noget blandet afslutning på dagen torsdag.

Meta Platforms - ejeren af Instagram, Messenger og WhatsApp - faldt som bekendt hele 26,4 procent i løbet af torsdag. Det svarer til 1540 milliarder kroner i tabt børsværdi, hvilket er det største tab i værdi nogensinde for et amerikansk selskab.

Også Spotify og Paypal har de seneste dage styrtdykket.

Vanvittig rutsjebanetur
Anderledes godt ser det dog ud til at gå tech-giganten Amazon. Efter børsens lukketid offentliggjorde selskabet sit regnskab for fjerde kvartal af 2021 og overraskede med en indtjening, der slog forventningerne.

Det førte til, at Amazons aktie steg med 15 procent i eftermarkedet, skriver Market Watch.

Denne store stigning var dog langt fra den mest imponerende. Pinterest steg således over 20 procent i eftermarkedet, og vildest af alle var Snaps - selskabet bag Snapchat - rutsjebanetur.

Snap var ellers dykket med knap 24 procent torsdag, men offentliggjorde efter markedets lukketid for første gang nogensinde et kvartalsregnskab, der viste et overskud.

Investorerne kvitterede med at sende aktien på himmelflugt; næsten 60 procent steg aktien med i eftermarkedet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: