20 Stadil-selskaber sendt til tvangsopløsning

Siden 2016 er 20 selskaber, som Christian Stadil har været med til at eje, blevet sendt til tvangsopløsning, fordi ledelsen pludselig har trukket sig. Flere sager er endt som konkurser

Christian Stadil har en lang række af tvangsopløsninger bag sig i sine selskaber, hvor han udover at være ejer også har ageret bestyrelsesmedlem og direktør i flere tilfælde. Foto: Ritzau Scanpix
Christian Stadil har en lang række af tvangsopløsninger bag sig i sine selskaber, hvor han udover at være ejer også har ageret bestyrelsesmedlem og direktør i flere tilfælde. Foto: Ritzau Scanpix

Har du en god historie? TIP Ekstra Bladets erhvervsredaktion her.

I sidste uge blev det beskrevet i flere medier, at det Christian Stadil-ejede selskab TS Chartering var taget under konkursbehandling efter først at være sendt til tvangsopløsning.

Men det er kun ét i rækken af rigtig mange Stadil-selskaber, som de seneste par år er taget under tvangsopløsning.

Det viser en gennemgang af Hummel-rigmandens selskaber, som Ekstra Bladet har foretaget.

Helt konkret er 20 af Stadils selskaber siden 2016 blevet taget under tvangsopløsning (Se hvilke, nederst i artiklen). En aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen viser samtidig, at det i alle tilfældene skyldes, at ledelsen pludselig er udtrådt, hvilket gjorde ledelsen 'ulovlig'.

Efterfølgende er fire af selskaberne taget under konkursbehandling.

Koster penge
Når en virksomhed bliver sendt til tvangsopløsning skal skifteretten bruge resurser på at lukke det ned. Dermed har Christian Stadils mange tvangsopløsninger kostet staten penge, hvilket den tidligere 'Løvens hule'-investor kunne have undgået ved selv at lukke dem ned.

- Det er et rigtig dårligt signal at sende. Hvis man har midlerne til det og gerne vil opføre sig ordentligt, så bør man selvfølgelig rydde op efter sig selv, og sørge for selv at opløse sine selskaber. Det bør også være overkommeligt for enhver, der kan stifte et selskab, siger Erhvervspolitisk direktør hos brancheorganisationen FSR - danske revisorer, Tom Vile Jensen.

- Typisk vil det i gennemsnit koste 4.000-4.500 kroner i administrative omkostninger for myndighederne pr. tvangsopløsning, siger han.

- Hvorfor er det generelt, at folk ikke selv lukker deres selskaber ned?

- Det er alt andet lige nemmere at lade det offentlige tage besværet og tørre regningen af på dem, siger han.

I sager med tvangsopløsninger udpeges der ofte en såkaldt likvidator til at undersøge virksomheden. Hvis der er gæld, men ikke nogen penge i selskabet, begærer han det konkurs, og hans honorar vil her typisk ligge på omkring 15.000 kroner, som er det beløb, staten indestår for.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Tvangsopløsninger

Et selskab sendes til tvangsopløsning hos Erhvervsstyrelsen, hvis det eksempelvis ikke har indsendt årsrapporten i tide, eller ikke længere har nogen personer i direktionen. Først får selskabet en advarsel, og hvis ikke tingene ændrer sig, falder hammeren.

Typisk vil der i tvangsopløsningssager blive udpeget en advokat til at undersøge sagen. Han kaldes en likvidator. Men det sker ikke altid.

Når et selskab sendes til tvangsopløsning, er der tre forskellige måder at lukke det på:

1. Hvis kontoen er positiv, så der er penge at betale til likvidator og nok også få nogle penge ud til ejeren, så ryger den under likvidation.

2. Hvis der er aktiver, men gælden er større, og der er ting, som skal realiseres, tages det under konkursbehandling. En kurator udpeges her.

3. Hvis der ikke er nogle aktiver, ingen gæld til det offentlige og ikke har været nogen aktivitet i lang tid, så er der en mulighed for, at Skifteretten kan lukke selskabet ned hurtigt. Dermed udpeges ikke nogen likvidator.

80.000 kroner
Af Stadils 20 tvangsopløsninger har en advokat været involveret fem af gangene. Hvor meget staten her har måttet betale vides ikke, da det kommer an på, om der er penge i boet eller ej til at dække advokatens løn.

I de resterende 15 tilfælde er sagerne blevet lukket ned af skifteretten uden en likvidator, da der har været meget få aktiver, ingen reel gæld og meget lille aktivitet i selskaberne.

Hvis man går ud fra, at statens omkostninger ved at afvikle rigmandens 20 selskaber har været så lave som muligt, har det altså formentlig kostet mindst 80.000 kroner at rydde op efter milliardæren. Dertil kommer de potentielle advokat-honorarer.

 

Christian Stadil er ejer af og direktør i konglomeratet Thornico, der har adskillige virksomheder under sig indenfor blandt andet shipping- og modebranchen. Eksempelvis Hummel, som mange danskere kender. Foto: Ritzau Scanpix
Christian Stadil er ejer af og direktør i konglomeratet Thornico, der har adskillige virksomheder under sig indenfor blandt andet shipping- og modebranchen. Eksempelvis Hummel, som mange danskere kender. Foto: Ritzau Scanpix
 

Stadil: Burde have kigget på andre løsninger

Ekstra Bladet har været i kontakt med Christian Stadil, som siger, at han ikke har mulighed for at stille op til et interview, da han er til Hummels årlige salgskonference. Han har dog sendt en kommentar over mail.

Her giver han først udtryk for, at han ikke var involveret i bestyrelsesarbejdet i de fleste af de 20 selskaber. Men ifølge cvr-registret sad han i bestyrelsen i 11 af dem kort inden tvangsopløsningerne. 

- For langt de flestes selskabers vedkommende så har jeg ikke siddet i bestyrelsen og da vi har næsten 200 selskaber så kan man desværre ikke være alle steder. Jeg er dog ultimativ ejer hvorfor jeg selvfølgelig skal forholde mig hertil alligevel.

Nemmest
- De selskaber der nævnes, hvilket er VIGTIGT at bemærke og understrege var dog alle UDEN drift og aktivitet dvs selskaber uden produktion, medarbejdere etc. Man har i selskaberne vurderet at det nemmeste, herunder da selskaberne som selvstændige enheder havde negativ egenkapital, var at lukke selskaberne ned som beskrevet.

Han erkender dog, at man burde have kigget på andre løsninger.

- Retrospektivt vil jeg mene, med det jeg får at vide og læser nu, at man i højere grad burde have kigget på alternative løsninger herunder da de forbundne omkostninger måske ville have været 10-15.000 Dkr til en revisor. Det vil vi have fokus på i fremtiden.

105 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere