255 Nordea-ansatte får fed skatterabat

Nordea gør i stigende grad brug af forskerordningen, som giver deres ansatte en lav skat

De bankansattes fiduser gør ikke kundernes forhold til bankerne bedre. Video: Lasse Brøndal/Maya Westander

Ved du noget om sagen, så tip os på 1224@eb.dk eller sms til 1224.

Mens storbanken Nordea tidligere i år meldte ud, at den er færdig med at hjælpe kunder med at placere penge i skattely, hjælper den fortsat gerne de ansatte med at slippe billigere skat.

Det kan Ekstra Bladet i dag fortælle på baggrund af en stor rundspørge blandt landets 100 største virksomheder.

Således oplyser banken, at 255 højtlønnede Nordea-ansatte er på den lukrative forskerordning. Dermed betaler de kun 32,84 procent i skat.

Flest på ordningen
Blandt de 69 virksomheder, som har svaret på Ekstra Bladets spørgsmål, er Nordea det selskab, der har flest ansatte på ordningen. Til sammenligning har Novo Nordisk 224 ansat på ordningen.

Og det er slet ikke meningen, at en storbank skal bruge ordningen på den måde, mener professor Bent Greve, der forsker i samfundsøkonomi og arbejdsmarked på Roskilde Universitetscenter:

– Det er et dilemma, at Nordea belønnes, fordi der er ansat folk med høje indkomster. Det har ikke noget med forskerordningen at gøre.

Udover forskere gælder ordningen også for såkaldte nøglemedarbejdere, som skal tjene mindst 65.000 kroner. Dem er der altså mindst 255 af i Nordea - udover selvfølgelig de danske nøglemedarbejdere, som er ansat på almindelige skattevilkår.   

– Der kan være nogen, som leverer en indsats, som er vigtig at få. Og derfor kan forskerordningen godt være fornuftigt i nogle tilfælde. Problemet er bare, at det efterhånden er så ganske mange, at det er løbet løbsk, siger Bent Greve.

HR-chef i Nordea Danmark, Camilla Beckmann, mener ikke at den danske arbejdskraft er tilstrækkelig. Foto: Nordea
HR-chef i Nordea Danmark, Camilla Beckmann, mener ikke at den danske arbejdskraft er tilstrækkelig. Foto: Nordea
 

Professor i virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet Jakob Lauring forstår godt, at det kan undre, hvorfor en bank er så flittig en bruger af ordningen. 

- Det kan virke lidt mærkeligt, at lige netop Nordea bruger så mange, når de ikke har forskere, men den finansielle sektor er bare meget højt lønnet, og det spiller selvfølgelig ind på dette, siger han.

200 Danske Bank-ansatte
Også Danske Bank benytter i stor stil ordningen. Ud over, at fire ud af bankens syv direktører får den klækkelige skatterabat, svarer banken, at i alt 200 ansatte tillige er på forskerordningen.

Se også: Nordea får millionbøde for Panama Papers-afsløring

Samlet står de to finanskæmper altså for 455 ansatte. En kraftig stigning siden 2016, hvor erhvervsmediet Finans kunne fortælle, at de to banker tilsammen havde 197 ansatte på ordningen.

Det svarer til en stigning på 130 procent på tre år.

Artiklen fortsætter under boksen.

Nordea: Dansk arbejdskraft ikke tilstrækkelig

HR-chef i Nordea Danmark, Camilla Beckmann, vil ikke svare på spørgsmål angående den koncerndirektør, som er ansat på forskerordningen, fordi hun ikke vil udtale sig om ’individuelle forhold for konkrete personer.

Men hun vil gerne forklare om bankens generelle brug.

- Ordningen giver os mulighed for at udvide vores søgefelt og kandidatpuljer, når vi skal finde den rigtige kandidat til en stilling. Kombinationen af den store konkurrence efter højt specialiseret arbejdskraft og den generelle lave ledighed i det danske arbejdsmarked, gør nemlig, at udbuddet af kvalificeret arbejdskraft i Danmark alene ikke altid er tilstrækkelig.

- Derudover er det vores erfaring, at medarbejdere fra udlandet er med til at skabe en god dynamik internt i banken, og at de også kommer med nye og anderledes perspektiver qua deres internationale baggrund.

Det er en ordning, som banken har benyttet sig af i stigende grad.

- I takt med den udvikling, som den finansielle sektor har gennemgået i de senere år, er der et stigende behov for højt kvalificeret arbejdskraft inden for specifikke områder, såsom Compliance og IT. Her har vi haft stor fordel af at kunne udvide kandidatpuljen og afsøge mulighederne både i og uden for Danmarks grænser.

- Kritikerne af forskerordningen vil mene, at I bare kunne betale nogle flere penge i løn. Kunne I ikke også bare det?

- Ofte har internationale kandidater flere muligheder at vælge mellem, når de skal finde et nyt job. Derudover kan andre mere private omstændigheder gøre sig gældende ved en international ansættelse/flytning, hvilket gør at det lokale lønniveau ikke altid er attraktivt for internationale kandidater. Desuden er vi også her i konkurrence med landene omkring os, der tilbyder lignende ordninger.

- 255 ansatte er flest i vores undersøgelse. Hvorfor tror du, at det er tilfældet?

- Uden at vide hvem de andre virksomheder er, er mit bedste bud, at vi, qua vores nordiske tilstedeværelse og den sektor vi opererer i, har et behov for forskellige og højt specialiserede kompetencer og erfaringer, som ikke altid findes lokalt i de forskellige lande.

Heftig stigning
Finans- og forsikringsbranchen har, formentlig godt hjulpet på vej af Nordea og Danske Bank, er en af de brancher, som har stået for den største vækst i brugen af skatteordningen fra 2014 til 2018.

Det fremgår af en aktindsigt fra Skattestyrelsen. Mens der i 2014 var 330 på forskerordningen i branchen ’pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring’, så var der 815 ansatte i 2018.

Med 455 ansatte på ordningen står Nordea og Danske Bank altså for en stor del af branchens samlede antal ansatte på ordningen.

Flere virksomheder fra selvsamme branche, heriblandt Jyske Bank, Alm. Brand og Tryg, oplyser dog i Ekstra Bladets rundspørge, at de ikke har nogen ansat på forskerordningen.

PFA og Codan har tilsammen seks personer ansat.

Fakta: Sådan hænger ordningen sammen

Forskerordningen omfatter forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller ved en forskningsinstitution.

De skal kun betale 32,84 procent i skat, men så er der heller er ikke mulighed for at få fradrag.

De seneste tal fra 2018 viser, at der sidste år var 7153 personer tilknyttet ordningen. I 2008 var tallet 3735, hvilket svarer til en stigning på 92 procent.

Forskere er personer, der udfører forskningsarbejde, og som har en forskningsmæssig uddannelse på minimum ph.d. niveau. Nøglemedarbejdere er medarbejdere, der modtager en månedsløn på mindst 65.100 kr. For dem er der ingen uddannelseskrav.

Lønmodtageren må ikke inden for de seneste ti år forud for ansættelsen have været ansat i Danmark.

Lønmodtageren må heller ikke inden for de seneste fem år forud for ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen i den virksomhed, hvor vedkommende ansættes.

Man kan være på ordningen i syv år.

Kilde: Skat

144 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere