Amazon har store ambitioner: Vil revolutionere dette marked

Den amerikanske online-gigant Amazon vil indtage det amerikanske marked for hospitalsudstyr

Amazon vil lave markedet for hospitalsudstyr til en markedsplads. Foto: Paul Sakuma
Amazon vil lave markedet for hospitalsudstyr til en markedsplads. Foto: Paul Sakuma

Distributører til det amerikanske sundhedsvæsenet kan godt begynde at ryste i bukserne. For nu er online-giganten Amazon på vej ind på markedet for hospitalsudstyr, skriver The Wall Street Journal.

Den amerikanske virksomhed vil trænge ind på markedet ved for alvor at sætte ind på hospitalsvarer som fx gaze og hofteimplantater på deres markedsplads Amazon Business.

Der ville hospitalerne kunne indkøbe varer på samme måde, som en almindelig forbruger kan købe et par sko eller et ur, i stedet for at indkøbe deres varer gennem en fast distributør eller fabrikant.

Ifølge Chris Holt, der er leder af Amazon Business' globale sundhedspleje-afdeling, er hospitalernes nuværende indkøbsmetoder gammeldags og ikke nær så sikre, som de burde være.

Det vil Amazon gøre noget ved.

- Vores mål er at lave noget nyt. Vi tænker ikke i, hvordan vi kan efterligne, hvad der allerede er på markedet, men nærmere hvordan vi kan nytænke sikkerhed og tryghed indenfor det kliniske marked, siger han til The Wall Street Journal.

Se også: De amerikanske aktier rejser sig oven på mareridtet i sidste uge

Amazon oplever modstand
Når man kigger på den samlede pris på hospitalsudstyr i USA, så går mellem 20 og 30 procent af prisen til levering, markedsføring, gebyrer og administration. For der er mange, der skal have en bid af kagen.

Derfor ville der være mange penge at hente for hospitalerne, hvis de skulle vælge at bruge Amazon Business, da det involverer færre aktører.

Men hospitalerne er ikke helt trygge ved tanken om at bruge Amazon, da de ikke ville have stor kontrol med leveringen, som de har gennem deres sædvanlige distributører.

- Det er lidt anderledes end ikke at have en kjole i størrelse 38 på lager. Jeg kan ikke stå og mangle et kateter i størrelse 6, siger Phyllis McCready, der er overordnet indkøbsansvarlig hos Northwell Health, der omfatter 22 hospitaler i USA, til The Wall Street Journal.

Se også: Amazon fortsætter væksten mod skyerne - er nu større end Bill Gates livsværk

Forsøg er i gang
På trods af modstanden er online-gigantens ambitionerne sat i værk. Amazon har allerede sat forsøg i gang.

150 ambulante klinikker er for nylig gået i gang med at teste, hvorvidt Amazon Business i praksis kan bruges til at bestille udstyr.

Derudover har Amazon i de seneste måneder fået godkendelser fra farmaceutiske bestyrelser i adskillige stater til at blive distributør inden for hospitalsudstyr, hvilket er et nødvendigt skridt, hvis virksomheden vil sælge udstyr til hospitaler.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen