Amerikaner med danske aner er blandt USA's rigeste

Krypto-iværksætteren Chris Larsen med danske aner har for første gang nogensinde fundet vej til Forbes liste over de 400 rigeste amerikanere

Chris Larsen bringer et dansk islæt over de 400 rigeste amerikanere. Foto: PR-Foto/Ripple Labs
Chris Larsen bringer et dansk islæt over de 400 rigeste amerikanere. Foto: PR-Foto/Ripple Labs

Lige så sikkert som amen i kirken udkommer det anerkendte amerikanske erhversmagasin Forbes flere gange om året med lister over de rigeste mennesker og virksomheder på denne klode.

Onsdag er endnu en liste offentliggjort. Denne gang er der tale om de 400 rigeste amerikanere. Her er der sneget sig et dansk islæt ind i form af bestyrelsesformanden i kryptovalutaen Ripple, Chris Larsen.

Med en værdi på 13,6 milliarder danske kroner har han lige akkurat sneget sig ind på listen med en delt 383. plads.

Bedsteforældre fra Danmark
Chris Larsens danske forbindelse kommer af, at hans bedsteforældre boede i en lille by uden for Aarhus, ligesom han selv har studeret i København ifølge Finans.

Selvom han kan glæde sig over sin rigdom, så har 2018 været et år, hvor Chris Larsens formue har været i frit fald. Efter værdien af kryptovaluta eksploderede i 2017, var hans formue 2. januar ifølge Forbes på svimlende 241,5 milliarder kroner.

Blot to uger faldt den med 72 milliarder kroner.

Årsagen skal findes i, at Bitcoin har tabt halvdelen af sin værdi i løbet af 2018. Det understreger, hvor utilregnelig det spirende marked for Bitcoin er for tiden.

Chris Larsen er den eneste mand på Forbes liste, der har erhvervet sin formue gennem kryptovaluta, men samtidig også den person, der har tabt mest på valutaen.

Ny nummer et
I den anden ende af listen finder man stifteren af Amazon, Jeff Bezos, der topper Forbes liste over de 400 rigeste amerikaner. Dermed brød han Bill Gates 24 år lange regeringstid på listen, og henviser ham til en andenplads.

Bill Gates (tv.) topper ikke længere Forbes liste over de rigeste amerikanere. Jeff Bezos (th.) er ny mand på toppen for første gang i 24 år. Foto: (AP Photo/Jose Luis Magana, File)
Bill Gates (tv.) topper ikke længere Forbes liste over de rigeste amerikanere. Jeff Bezos (th.) er ny mand på toppen for første gang i 24 år. Foto: (AP Photo/Jose Luis Magana, File)
 

USA's ti rigeste

1: Jeff Bezos, Amazon, 160 mia. dollar

2: Bill Gates, Microsoft, 97 mia. dollar

3: Warren Buffett, investor, 88,3 mia. dollar

4: Mark Zuckerberg, Facebook, 61 mia. dollar

5: Larry Ellison, Oracle, 58,4 mia. dollar

6: Larry Page, Google, 53,8 mia. dollar

7: Charles Koch, industri mm., 53,5 mia. dollar

7: David Koch, industri mm., 53,5 mia. dollar

9: Sergey Brin, Google, 52,4 mia. dollar

10: Michael Bloomberg, Bloomberg, 51,8 mia. dollar

(Kilde: Forbes Magazine)

Samlet set har de 400 rigeste amerikanere en værdi på 18,7 billioner danske kroner. Det er dog de øverste 45 på listen, der trækker værdien op. De står for halvdelen af den samlede værdi.

Generelt er formuen blandt de rigeste mennesker i USA steget, og selvom man er milliardær i det forjættede land, så er det ingen garanti for, at man kan se sit navn på Forbes liste. Over en tredjedel af landets milliardærer må således kigge langt efter deres navne på Forbes liste over de rigeste amerikanere anno 2018.

I Danmark er der ingen, der kan måle sig med de aller rigeste i USA. Ifølge Bloombergs milliardær indeks er Niels Louis-Hansen, der er den største aktionær i medicinalselskabet Coloplast, den rigeste dansker. Med en formue på 39 milliarder danske kroner ville det lige akkurat placere ham i top 100, hvis han var berettiget til at komme på listen.

Niels Peter Louis-Hansen er for tiden Danmarks rigeste mand. Han følger godt med de rigeste amerikanere. Foto: PR FOTO/Coloplast
Niels Peter Louis-Hansen er for tiden Danmarks rigeste mand. Han følger godt med de rigeste amerikanere. Foto: PR FOTO/Coloplast
 

Se også: På to timer: Hackere stjal kryptovaluta for 400 mio. kr.

Se også: Denne graf er et problem for nye kryptoeventyr

Se også: Pornofup rammer danske netbrugere: Det skal du gøre hvis du bliver truet

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere