Antal af aktiesparekonti vokser - men langt fra oprindeligt mål

Der er mod udgangen af maj 72.000 aktiesparekonti i danske pengeinstitutter, viser rundspørge

Antallet af aktiesparekonti er steget fra 50.000 ved årsskiftet til 72.000 i slutningen af maj. Det viser en rundspørge, som pengeinstitutternes brancheorganisation Finans Danmark har lavet hos sine medlemmer.

Dermed er der stadig langt til de 900.000 konti, som den borgerlige regering i 2017 forventede, da den indførte ordningen. Ordningen trådte i kraft 1. januar 2019.

En aktiesparekonto er en konto, hvor man kan indsætte op til 51.000 kroner og få en fordelagtig beskatning af eventuelle gevinster fra investeringerne af de penge.

Ordningen har dog ikke levet op til forventningerne. Ifølge blandt andre Finans Danmark, skyldes det, at man kan indsætte for lidt.

Det ændres der på torsdag, hvor Folketinget har vedtaget en ændring af loftet, så der fremover kan indsættes 100.000 kroner. Det træder i kraft 1. juli.

5 kommentarer
Vis kommentarer