Apple i hemmeligt opkøb: Nu scorer danskere kassen

Den amerikanske gigant har efter sigende købt den danske startup-virksomhed Spektral. Angiveligt scorer de unge danske ingeniører i omegnen af 200 millioner kroner

Det er ikke hver dag, at den amerikanske it-gigant banker på med et godt tilbud.

Men det er ikke desto tilfældet for en gruppe danske ingeniører, der står bag virksomheden Spektral.

Det skriver Børsen onsdag.

Ifølge mediet har Apple betalt i omegnen af 200 millioner danske kroner for virksomheden, der har specialiseret sig i at udvikle en teknik, der kan lave intelligent billedbehandling i videoer.

Efter salget er flere nøglefigurer flyttet til USA, hvor de nu arbejder for Apple.

Hverken tidligere direktør, Jonas Pilgaard, eller tidligere bestyrelsesformand, Søren Jørgensen har ønsket at bekræfte det hemmelige opkøb, men på Linkedin har de begge skiftet arbejdstitel på deres profil.

Der står nu 'Manager, Computational Imaging at Apple Inc' på cv'et.

Virksomheden blev stiftet for knap fire år siden, og har siden hen udviklet deres unikke produkt. Allerede dengang gjorde de det klart, at de ønskede at arbejde sammen med en stor virksomhed, der i forvejen havde mange brugere.

Det fortalte medstifter Toke Jansen til Berlingske.

Her kan du se et eksempel på, hvordan programmet virker.

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere