Dyne-Larsens søn vender 180 grader: Min fremtid er i Jysk

Jacob Brunsborg, søn af Dyne-Larsen, er langt fra på vej ud. I stedet er han endnu mere på vej op i førerhuset

Lars Larsens søn, Jacob Brunsborg, bliver i Jysk - på trods af forlydender om det modsatte. (Foto: Rasmus Baaner)
Lars Larsens søn, Jacob Brunsborg, bliver i Jysk - på trods af forlydender om det modsatte. (Foto: Rasmus Baaner)

Lars Larsens arving Jacob Brunsborg understreger, at hans fremtid fortsat er i Jysk.

Børsen citerede ham ellers i sidste uge for, at han trak sig fra driften af virksomheden under forsideoverskriften: 'Dyneprins opgiver at nå tronen i Jysk'.

- Der skal hverken festes eller drikkes gravøl, fordi jeg stopper som brand director i Jysk. Der er ikke nogen, der overtager jobbet, og jeg fortsætter med at gøre de ting, som jeg har gjort de seneste år, bare uden at være en del af driftsorganisationen mere, sagde han blandt andet til Børsen.

Læs også:

Se også: Lars Larsens søn opgiver at blive ny dynekonge

Men det er der altså ikke hold i, fastslår han nu i et interview med radioprogrammet P1 Business.

- Realiteterne er, at jeg overhovedet ikke er på vej ud af Jysk - realiteterne er nærmere, at jeg er endnu mere på vej op i førerhuset, siger Jacob Brunsborg.

Jacob Brunsborg forlader den daglige drift af Jysk og vil fremover udelukkende være i moderselskabet Jysk Holding, som ikke alene ejer Jysk-butikkerne, men også netmøbelkæden Bolia, ejendomme og golfbaner.

Jacob Brunsborg lever op til sin fars ønske om, at koncernen skal forblive som familieejet virksomhed, og han skal overtage posten som bestyrelsesformand, når tiden er inde.

- Jeg er klar til at påtage mig opgaven den dag, han ikke gider mere, siger Jacob Brunsborg til radioen.

Læs også:

Se også: Dyne-Larsen politianmeldt: Må sluge bøde på 500.000 kr.

Jacob Brunsborg har aldrig været i tvivl om, at han gerne vil videreføre sin fars livsværk, og han forventer, at der med tiden vil være dobbelt så mange Jysk-butikker, som der er i dag.

-Jeg tror, vi bliver dobbelt så store engang. Der er masser af butikker at åbne derude og masser af spændende forretningsområder, siger han.

Der er i dag over 2000 Jysk butikker i 30 lande. Seneste omsætningstal er 20 milliarder kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere