Bankbosser dømt til fængsel

EBH Bank og Sparekasssen Himmerland begik svindel, da de aftalte kurserne ved deres gensidige aktieopkøb, har retten i Hjørring netop fastslået

Finn Strier Poulsen, tidligere direktør i den krakkede EBH Bank. (Foto: Polfoto)
Finn Strier Poulsen, tidligere direktør i den krakkede EBH Bank. (Foto: Polfoto)

Tidligere direktør i den krakkede EBH Bank Finn Strier Poulsen og hans kollega i Sparekasen Himmerland, Svend Jørgensen er netop idømt fem måneders fængsel.

Ingen af dem dem er til stede under domsafsigelsen i Retten i Hjørring.

Tre af deres ledende medarbejdere skal hver tre måneder i fængsel.

Desuden skal Sparekassen Himmerland betale en bøde på fem millioner kroner.

Alle fem har udbedt sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen til landsretten.

De to direktører samt de tre af ledende medarbejdere var hevet i retten af Bagmandspolitiet, der mener de har begået kursmanipulation af særlig grov karakter og i størrelsesordenen 8,7 millioner kroner.

Læs også:

Se også: EBH-retssag får stor betydning for andre sager
Eksperter har vurderet, at sagen om EBH Bank er af et omfang, der gør den til en af de hidtil største bankskandaler. Sagen er kompliceret og afvikles over flere omgange. Sagen om kursmanipulation er derfor kun en lille del af hele sagen.

Læs også:Vrede aktionærer på plads i retten
Bagmandspolitiet rejste sagen efter en anmeldelse fra Finanstilsynet. Her påpegede man, at de gensidige aktieopkøb ikke foregik i overensstemmelse med reglerne.

Nægtede sig skyldige

I løbet af retssagen er der fremlagt flere båndede telefonsamtaler mellem nogle af de tiltalte bankfolk. Under en af dem blev der talt om ’at sætte hånd under kursen.’

Det var en del af den dokumentation, som anklagemyndigheden fremlagde som bevis på, at aktiekurserne blev holdt på et bestemt, og kunstigt højt niveau for dermed at gøre bankerne attraktive i investeteringssammenhæng. Ifølge anklageren gav de aftalte kurser et falskt billede af bankernes finansielle muskelstyrke.

Alle fem anklagede bankfolk i sagen har nægtet sig skyldige

Læs også: Se også: Forsvarere: Intet ulovligt i banksag Forsvarere: Intet ulovligt i banksag

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere