Bamsekæde fallit: Nul løn til 150 ansatte

Det kan snart være slut med, at børn designer egne bamser

Build A Bear er gået konkurs. (Foto: Lars Krabbe)
Build A Bear er gået konkurs. (Foto: Lars Krabbe)

150 bamsemedarbejdere i den kendte legetøjskæde Build A Bear har ikke fået udbetalt løn for februar.

De ansatte har i stedet modtaget et brev fra direktør Claus Nielsen, der meddeler, at man har indgivet konkursbegæring for det danske selskab BAB Scandinavia Aps.

- Det er ganske forfærdeligt. Hver dag sine massefyringer. Der er i den grad krise i detailhandlen, siger Kim Jensen, faglige chef i HK / Handel, der repræsenterer en del af bamsemedarbejderne.

Læs også: X Factor-Sarah arbejder nu i Build-a-Bear

I Danmark har Build A Bear godt 150 ansatte, hvoraf mange er timelønnede studerende.

Virksomheden har otte butikker i Danmark, hvor børn kan designe deres egne krammedyr.

Der har længe været røde tal på bundlinjen, hvorfor firmaet ikke kunne betale regningerne.

Medarbejderne er blevet opfordret til at holde butikkerne åbne, selv om deres løn ikke er blevet udbetalt, fordi ledelsen ligger i forhandlinger med en ny investor.

Læs også: Akuthjælp til ledig: ”Vi ses foran Fætter BR”

Jyske Bank har garanteret de ansattes løn i dag, lørdag, søndag og mandag.

De ansatte, der er medlemmer af en fagforening, er blevet opfordret til at kontakte den, mens de øvrige har fået besked om at henvende sig til Lønmodtagernes Garantifond med henblik på at få deres løntab dækket.

Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra direktør Claus Nielsen, men det har ikke været muligt at få en forklaring på, hvorfor salget af bamser er stødt på grund.

Læs også: Massakre i lavpriskæde: Hver 13. er fyret

I HK er forklaringen, at Build A Bear er et luksusprodukt på bamsemarkedet, og at finanskrisen har presset danskerne til at købe discountbamser.

- Det eneste områder i detailhandlen, der går frem er discount. Alle andre steder taber man markedsandele, siger Kim Jensen.

Forventningen er, at det danske selskab BAB Scandinavia Aps bliver officielt erklæret konkurs i næste uge.

Læs også: Små købmænd gisper: Kæmpegæld og nul dagpenge

HK har kontaktet Dansk Erhverv med henblik på at sikre deres medlemmer.

- Vi forsøger at komme i dialog med arbejdsgiverne for at sikre de ramte personer eksempelvis uddannelse, så de kan komme videre, og selvfølgelig den løn, de har til gode, siger Kim Jensen.

1 af 2 Det er slut med at bygge sin egen bamse i bamsekæden Build A Bear. (Foto: Lars Krabbe)
2 af 2 Build A Bear er gået konkurs. (Foto: Lars Krabbe)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere