Mærsk skal splittes ad

Mærsks dage som en gigantisk koncern kan meget vel være talte. Storaktionæren ATP presser på for frasalg.

Foto: Morten Flarup
Foto: Morten Flarup

Tanken om det danske flagskib A.P. Møller Mærsk som en kæmpe koncern med alt fra olieplatforme til supermarkeder og fragtskibe ser ud til at være fortid.

Netop ideen om et stærkt selskab med en masse ben, der kunne understøtte og supplere hinanden var ellers et kardinalpunkt for den nu afdøde skibsreder og ejer Mærsk Mc-Kinney Møller.

Men med solid opbakning fra Mærsk-datteren og arving Ane Mærsk Uggla har både topchef Nils Smedegaard og formand Michael Pram Rasmussen har i små, lukkede forum udtalt sig positivt om netop tanken om at splitte Mærsk op i langt mindre selskaber.

Og tanken om et langt mere gennemsigtigt Mærsk med færre forretninger, får ifølge Ekstra Bladets oplysninger støtte fra Mærsk McKinneys datter Ane Mærsk Uggla, der har overtaget formandsposten i den magtfulde Mærsk-fond efter sin far.

Det erfarer Ekstra Bladet fra en lang række uafhængige kilder med indgående kendskab til udviklingen i Mærsk.

Da Mærsk præsenterede sit årsregnskab for 2012 i går, havde direktør Nils Smedegaard Andersen da også delikat fået flettet ind i sine strategiske betragtninger, at han fremover vil fokusere på at bruge pengene på de forretninger, hvor Mærsk ser et stort potentiale fremover. Det er blandt andet olieforretningen Maersk Oil, havneforretningen Maersk Terminals og containerrederiet Maersk Line.

Det bliver positivt modtaget fra storaktionæren ATP, der ejer for 1 mia. kr. Mærsk aktier. Men her ser man gerne, at det kommer endnu mere fart på planerne om at skabe et nyt Mærsk.

- Vi har noteret os Mærsks strategi om at investere på de forretninger i koncernen, der skal satser på i fremtiden. Men vi ser samtidig gerne, at der både skrues op for både omfanget og tempoet af frasalg og lignende, siger aktiechef i ATP Claus Wiinblad.

Koncernen er da også netop nu i gang med at rekruttere skarpe talknusere med ekspertise i salg og fusioner, der kan træde ind i forskellige stillinger i koncernens mange datterselskaber men henblik på at skabe et langt slankere og mere overskueligt A.P. Møller Mærsk.

Koncernen har da også allerede taget de små spæde spadestik til den udvikling, blandt andet ved at man i efteråret flyttede logistik-firmaet Damco til Haag, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger kan turen næste gang meget vel komme til den kæmpe forretning Maersk Oil, hvor mange funktioner med tiden kan blive flyttet til USA.

LÆS MERE I EKSTRA BLADET:

  • Mærsk-bosser svinger sparekniven
  • De skal væk
  • Derfor vil Mærsk splitte forretningen
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere