Her er anklagerne mod Don Ø

Politiet har nu tiltalt en række personer herunder Flemming Østergaard alias Don Ø for kursfusk.

Der er i alt rejst tiltale mod fire personer og de to selskaber PARKEN Sport & Entertainment A/S (PARKEN) og FIH Erhvervsbank A/S.

Se også: Don Ø: Det er møgubehageligt

PARKEN købte i perioden samlet mellem 36% og 73% af alle omsatte aktier i markedet, mens købet udgjorde mere end 85% af alle omsatte aktier i handelsdagenes lukkeauktioner, hvor dagens lukkekurs blev fastsat. På et betydeligt antal handelsdage udgjorde PARKEN’s andel af de dagligt omsatte aktier over 50% af den samlede omsætning i markedet. I forbindelse med købene overbød PARKEN i betydeligt omfang de øvrige købere i markedet og betalte ofte en højere pris for aktierne, end de i øvrigt blev handlet til af andre.

Ifølge tiltalen var PARKEN’s køb i markedet egnet til at påvirke kursen på aktien i en retning, der afveg fra aktiens markedsværdi, idet købene var egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om efterspørgslen efter eller kursen på aktien, og idet købene sikrede, at kursen på aktien blev fastholdt i et kunstigt eller unormalt niveau.

Her er de tiltalte i Parken-sagen
En lang række personer og aktører risikerer fængsel og bøder for deres medvirken til kursfusk i Parken.

Helt centralt i sagen står Parkens tidligere frontfigur Flemming Østergaard. Han tjente selv 15 mio. kr. på, at Parken gennem årevis handlede med sine egne aktier og holdt hånden under aktiekursen.

Ud over ham er også selskabets daværende direktør Jørgen Glistrup nu tiltalt for kursmanipulation. Ligesom Østergaard tjente han ifølge Bagmandspolitiet millioner på, at Parkens aktiekurs blev holdt kunstigt højt oppe for selskabet og aktionærernes egne penge.

De to direktører er dog langt fra de eneste, der nu vikles ind i sagerne om Parken-ledelsens påståede kursfusk.

Storbanken FIH, der i en lang periode var den bank, Parken-bosserne brugte til at handle med aktier, er også tiltalt i sagen. Banken nægter sig ifølge direktør Bjarne Graven sig skyldig.

Ydermere er to bankfolk, som tidligere var ansat i henholdsvis FIH og Capinordic tiltalt i sagen, da politiet mener, de var medvirkende til handlerne men undlad at gøre opmærksom på det.

Indtil nu er det kun FIH og så Jørgen Glistrup, der har udtalt, at de nægter sig skyldige.

Parkens nuværende direktør Anders Hørsholt har været sigtet i sagen, men han er ikke tiltalt og derfor altså ikke en del af anklagerne længere.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere