Danske Bank fyrer 250 af deres ansatte

Danske Bank fyrer 250 ansatte, erfarer Ritzau. Det er den første fyringsrunde, som koncernchef Thomas F. Borgen står bag. Sparerunden blev varslet i oktober

PR-foto
PR-foto

Danske Bank fyrer 250 ansatte, erfarer Ritzau. Det er den første fyringsrunde, som koncernchef Thomas F. Borgen står bag.

Sparerunden blev varslet i oktober, da banken kom med regnskab for de tre første kvartaler af 2013. Af regnskabet fremgik det, at omkostningerne skulle ned.

Samlet skal banke spare en milliard kroner - og det kommer til at betyde færre ansatte.

Meddelelsen blev overbragt Danske Banks folk tirsdag morgen.

Det er ikke umiddelbart ansatte i filialerne, der skal fyres. Derimod er det folk i HR-afdelinger, i økonomiafdelingen, i it-afdelingen og andre stabsfunktioner, der skal spares væk.

Allerede 31. oktober lød det fra banken, at man ville "reducere omkostningerne til primært ikke-kundevendte aktiviteter væsentligt".

- Besparelserne opnår vi ved at gøre interne funktioner mere strømlinede og effektive og reducere eksterne omkostninger, skrev banken i regnskabet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere