Nationalbanken dropper negativ rente

Danmarks nationalbank vælger nu at hæve den såkaldte indskudsbevisrente til 0,05 procent.

Nationalbanken har torsdag besluttet at hæve renten på indskudsbeviser med 15 basispoint til 0,05 procent.

Det oplyser Nationalbanken i en pressemeddelelse.

Siden juli 2012 har renten på indskudsbeviser, der er den rente bankerne får på deres indskud i Nationalbanken, været negativ. Men med torsdagens renteforhøjelsen er den negative rente nu et overstået kapitel.

- Renteforhøjelsen sker på baggrund af salg af valuta i markedet. De korte markedsrenter i euro-området, som er højere end de danske, er steget. Stigningen har givet en tendens til svækkelse af kronen, forklarer Nationalbanken om baggrunden.

Den toneangivende udlånsrente fastholdes på 0,20 procent ligesom både udlånsrenten og foliorenten, der fortsat ligger på 0 procent.

0 kommentarer
Vis kommentarer