Uvished om svinepest-lukning

Tidligst fredag får man svar på prøverne, der skal vise, om der er fundet svinepest i en dødfunden gris fra Danish Crown i Herning

Danish Crown slagteri i Herning lukket pga. muligt udbrud af svinepest.Medarbejderne har i dag været spærret inde bag lås. (Foto: Rasmus Baaner)
Danish Crown slagteri i Herning lukket pga. muligt udbrud af svinepest.Medarbejderne har i dag været spærret inde bag lås. (Foto: Rasmus Baaner)

Der kan gå yderligere to døgn, før Fødevarestyrelsen og de veterinære eksperter får be- eller afkræftet mistanken om svinepest-virus i en dødfunden gris på Danish Crowns slagteri i Herning i morges.

Det betyder, at der tidligst på fredag er svar på prøverne, som politiet tidligere i dag kørte i lyntempo til Statens veterinære speciallaboratorium på øen Lindholm i Stege Bugt.

Se også: Fødevarestyrelsen: Et svin undersøges for svinepest Fødevarestyrelsen: Et svin undersøges for svinepest

Fundet førte til, at slagteriet omgående blev lukket, og alle ca. 700 personer på slagteriets område blev sat i karantæne.

-Det bliver to lange døgn i uvished. Der er mange, mange eksportkroner på spil, siger pressechef Jens Hansen, Danish Crown.

Se også: 700 sat i karantæne på Danish Crown-slagteri

- Men det betyder selvfølgelig ikke, at de 700 personer skal spærres inde lige så længe. De skal hver især gennem en grundig omgang rensning og vask fra top til tå, og så kan de tage hjem.

- Nu lukker vi slagteriet ned på en lang weekend og sender et rengøringshold ind.

- Og så er der ikke andet end at håbe, at alarmen kan afblæses, siger Jens Hansen.

1 af 2 Danish Crown slagteri i Herning lukket pga. muligt udbrud af svinepest. (Foto: Rasmus Baaner)
2 af 2 Danish Crown slagteri i Herning lukket pga. muligt udbrud af svinepest.Medarbejderne har i dag været spærret inde bag lås. (Foto: Rasmus Baaner)
0 kommentarer
Vis kommentarer