Nykredit-boss stopper: Får 27 mio i pension

Opsigtvækkende direktørskifte mellem Nykredit og Nordea, da Peter Engberg Jensen har valgt at gå på pension

Peter Engberg Jensen stopper som topchef i Nykredit, men kan se frem til en årlig pensionsudbetaling på 5,4 millioner kroner i fem år. (Foto: Christian Klindt Slbeck)
Peter Engberg Jensen stopper som topchef i Nykredit, men kan se frem til en årlig pensionsudbetaling på 5,4 millioner kroner i fem år. (Foto: Christian Klindt Slbeck)

Nykredits topboss Peter Engberg Jensen fylder snart 60 år og har valgt at stoppe som koncernchef i Nykredit.

Hans afløser er blevet fundet hos konkurrenten Nordea, hvor chefen for den danske afdeling, Michael Rasmussen, tager over. Han tiltræder den 1. september.

Peter Engberg Jensen kan dermed se frem til at nyde sit otium i stor stil.

Udover den ekstra fritid kan han se frem til 27,3 millioner over en femårig periode.

Det kan han grundet sin 60-års fødselsdag i april, som giver ham ret til at modtage 65 procent af sin normale årlige hyre i fem år.

Hans løn i 2012 var på 8,4 millioner kroner, og derfor vil han de næste fem år kunne modtage 5,4 millioner kroner hvert år, hvilket i alt bliver 27,3 millioner kroner.

Det fremgår af deres årsregnskab for 2012.

Læs også

Se også: Lønhop: Se de danske topchefers millionlønninger

Topchefen har valgt at fratræde sin stilling efter 16 år som medlem af koncerndirektionen, hvor han har været koncernchef i knap 7 år.

- Allerede ved min tiltræden som koncernchef i 2006 tilkendegav jeg, at jeg ikke nødvendigvis forventede at se mig selv i jobbet efter jeg blev 60 år. Jeg synes samtidig, at tidspunktet er godt for Nykredit, udtaler Peter Engberg Jensen i en pressemeddelse.

Stjæler Nordea-chef
Afløseren Michael Rasmussen, der er 48 år gammel, skaber dermed jobrokader i Nordea, hvor han stopper øjeblikkeligt. Den nye chef for den Nordea Bank Danmark A/S bliver Anders Jensen, der kommer fra en stilling som leder af Banking Danmark i Nordea.

Det har tidligere været fremme, at Michael Rasmussen trak sig som kandidat til at afløse Peter Straarup som Danske Banks topchef.

– Det er naturligvis vemodigt at sige farvel til en arbejdsplads efter mere end 25 år, men jeg har tænkt det grundigt igennem. Det nye job er en så spændende opgave og udfordring, at jeg ikke kunne sige nej, siger Michael Rasmussen i den samme pressemeddelelse.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere